NU SKAL VI TJENE MILLIONER!
MILLIONER GENNEM KONTRAKTER
Snevagten kører i øjeblikket en masse tests. Det omhandler blandt andet materialet til tilbudskontrakterne, som ellers ikke er blevet ændret i flere år. Gad vide om de nye ændringer overhovedet har en effekt?
Formålet med den nye opsætning af kontrakterne, er at lave nogle add-on services og tilføje nogle nye prismodeller til forretningen. Disse to nye prismodeller kommer til at dække flere serviceydelser som f.eks. en bedre kvalitetskontrol.
Testen kommer til at forløbe således, at kontrakterne bliver sendt til forskellige former for leads; både inbound og outbound. Herefter vil der blive tracket på hvorvidt konverteringsraten har ændret sig, om vi får noget feedback og om kunderne overhovedet forstår konceptet og hvad de får med i prisen. Det er trods alt væsentligt.
Prismodellerne er struktureret efter MVP (minimum viable product), således vi tester så meget som muligt, så hurtigt som muligt og til den mindst mulige pris. Dette gør vi, for at få så meget ud af vores penge som overhovedet muligt. Hvis vi skulle lægge mange penge i noget, hver gang vi blot ville køre en test, så ville det koste for meget at teste. Vi vil selvfølgelig gerne vinde millioner på de nye kontrakter. Jeg tror dog ikke på det. Det vigtigste er også, at kunderne på nuværende tidspunkt forstår vores kontrakter. Hvis ikke, kan der være lange udsigter til de førnævnte millioner.
Hvad er din strategi, når du skal prøve nye ting af?
Videoen var selvfølgelig optaget til dagens plankechallenge, som vi den 3. december skal holde i 4 minutter sammen med OfficeFit. Husk, at det stadig ikke er for sent at deltage i denne fælles planke!