Skip to main content

NU SKAL DET GÅ HURTIGT, ER DU KLAR?

Hvilken struktur fungerer for dig?

Når det sner og vi er presset på driften, er det altid rart at have ekstra hænder at rykke ud. Det gjorde jeg for et par uger siden, og det bidrog til driften på alle mulige måder!

I første omgang valgte jeg at tilkalde et “hånd-hold”. Det vil sige, at jeg fik ekstra hjælp til al det arbejde, hvor maskinerne ikke kan være. Det handler f.eks. om gangstier, døre, svalegange, fortov og trapper. 

Når vi kalder ud, kalder vi ofte ud i to hold. Det vil sige, at der til at starte med, kommer en maskine ud og tager de store arealer som vej og parkeringsplads. Efterfølgende kommer der et andet hold ud, som tager gangarealerne. Ved at dele det op på denne måde, forsøger vi at være så effektive som overhovedet muligt. 

Hvis mændene ude på hver plads skal skifte mellem maskinerne ude på pladsen, kommer maskinerne til at gå meget i tomgang og samtidig være ineffektivt. Det vil vi naturligvis gerne undgå, da kunderne skal have ryddet deres pladser hurtigst muligt. Af selv samme årsager kan dette dog godt være forklaringen på, at stier og fortove som regel bliver senere færdige, da håndarbejde tager længere tid.

Dagens video giver en forståelse for, hvordan mændene bliver sat ind i driften.