Skip to main content

MOTIVATION – ADFÆRD – PRÆSTATION

HVAD ER DIN MOTIVATION?

Hold da fest, hvor har der været run på det sidste stykke tid. Jeg har virkelig brugt alt min energi på at få afviklet på driften herunder snevejret. Når sneen falder, lever og ånder jeg for at gøre mit bedste stykke arbejde, da mine kunder og ansatte regner med mig. 

Nu er det efterhånden ikke min første tur i rodeoen, og jeg har de sidste mange vintre været igennem samme mølle. Men hver tur er altid unik og særlig, og det kommer altid bag på mig hvor intens perioden egentlig er. Men at jeg bliver presset til det yderste driver virkelig min motivation frem! Jeg elsker tempoet, og at hver dag er anderledes. 

Min motivation kommer ikke af, at jeg får penge hver gang vi er ude og køre. Min motivation kommer af, at jeg har en udfordring der skal løses. Udfordringen kan ikke planlægges bedre end jeg allerede gør. Det er umuligt for os at vide hvordan driften kommer til at fungere, før sneen faktisk daler. Det er her, det bliver spændende.

Min motivation findes derudover i, at yde den bedste præstation jeg kan. Jeg er meget bevidst omkring at have en positiv attitude, og selvom jeg selvfølgelig også kan have dårlige dage, så prøver jeg at tænke det som en læringsproces. Selvom jeg har været i branchen i mange år, lære jeg stadig noget nyt hver dag – om branchen, mine medarbejdere og mig selv. 

Det handler om at have motivation, udtrykke dette i en adfærd og afslutte med en flot præstation!