Skip to main content

MIN KREDITORSTYRING SEJLER! | Afsnit 260 |

SYSTEM TIL KREDITORSTYRING

I dagens afsnit af Sneuniverset sker der en masse ting. Der er dog ét element som jeg gerne vil fremhæve. Det er mit møde med Roger. Roger er navnet på et firma, som sælger et smart system, hvor man kan håndtere kreditorstyring. Jeg har på nuværende tidspunkt udelukkende et system til debitorstyring, så jeg mangler lige det sidste. Roger er et godt system til Snevagten, da jeg har mulighed for at lave automatisk betaling med én godkendelse. Gennem systemet får jeg mulighed for at styre betalinger gennem en masse regler, som gør det nemt for alle. Jeg kan nemlig lave nogle genereliseringer (aka regler), som gør det nemmere at køre en masse betalinger nemt igennem. F.eks. kan jeg lave regler, hvor jeg på forhånd godkender nogle betalinger til eksempelvis min revisor eller lign. På den måde undgår jeg at skulle godkende den samme faktura hver gang, trods jeg på forhånd godt ved den skal godkendes. Dermed undgår jeg en masse administrativt bøvl, som jeg ikke bryder mig om. Jeg bliver kunde og starter op, da jeg ser en stor værdi i forhold til vores økonomistyring. Det er vigtigt at gøre denne del smart og effektiv.