Skip to main content

Man kan ikke få i både pose og i sæk | Afsnit 161 |

Jeg tager ikke nye kunder ind for enhver pris

“Jeg tager ikke nye kunder ind for enhver pris”. Den sætning er der mange der måske undrer sig over. Hvorfor ikke tjene alle de penge man kan? For mig kommer det ned til én vigtig ting; kvalitet. Da det for nogen uger tilbage sneede en del, fik jeg rigtig mange henvendelser. De ville have snerydning – uanset pris. Dog valgte jeg, at takke nej. Der er ikke kapacitet til flere kunder. Hvis jeg spontant skulle tage kunder ind, ville kvaliteten på driften falde. Det er ikke noget jeg er interesseret i. Mit produkt bliver i høj grad også solgt på kvalitet, og det er jeg ikke villig til at gå på kompromis med. I sidste ende ville det også skade forretningen, da kunder ville hoppe fra. Derfor valgte jeg også i december 2018, at stoppe mine annoncer på sociale medier. Det gjorde jeg, fordi jeg valgte at sige, at kapaciteten var opbrugt. Endnu et forsøg på at opretholde den gode kvalitet.

Moralsk kompas

Jeg holder mig fra grådighed. Jeg ved godt, at grådighed er en lille følelse, men jeg tror dog alle har haft den. Måske da du var mindre og ville have mere slik. Eller da man skulle have julegaver. I forretningslivet er der mange der bliver grådige. Og jeg forstår til en vis grad, hvorfor det er svært IKKE at blive grådig. Mere vil have mere. Men sådan er jeg ikke. Jeg ønsker at vågne op hver dag og kigge mine kunder i øjnene, velvidende at jeg har leveret et godt produkt til dem. Det er nogen værdier, som jeg brænder meget for. Det handler i høj grad om, at jeg ønsker en positiv kundekontakt. Det ville jeg ikke kunne få, hvis min indbakke er fyldt med 150 sure mails fra kunder, som ikke har fået leveret en god service. Derfor har jeg valgt at tage sådan en beslutning.