Skip to main content

LØFTET STEMNING I DE NYE LOKALER | Afsnit 203 |

Nye lokaler

De nye lokaler har haft positiv indflydelse på arbejdsmiljøet i Snevagten. Det viser hvor stor effekt lokaler kan have. I forhold til de gamle, får vi nu mere naturligt lys ind og kan kigge ud på noget grønt når vi spiser frokost. Det skaber automatisk mere energi til medarbejderne, samt højere humør. Vi har haft en rigtig god start i det nye, hvilket har fået mig til at tænke på en ting: Jeg stopper aldrig med at rive teltpløkkerne op. “Forandring fryder”. Den sætning kender de fleste. Trods den er gammel, er jeg enig. Det skader ikke, at få rusket lidt i virksomheden og medarbejderne. Tvært imod har jeg oplevet, at det har øget glæden ved at komme på arbejde. Derfor tror jeg heller ikke, at jeg vil stoppe med at flytte. Om 2-3 år mangler lokalerne nok noget andet, som vores nuværende ikke opfylder. Ellers kan det være, at der simpelthen mangler at ske noget. Afslutningvis kan jeg stille følgende refleksionsspørgsmål: Hvad gør du, for ikke at ende i stilstand?