Skip to main content

600 MØDER PÅ 1,5 ÅR | Afsnit 202 |

LIV OG GLADE DAGE HVERT ÅR

Hvilken stemning lægger du for dagen? Jeg har i løbet af 1,5 år afholdte 600 møder. Det betyder, med lidt hovedregning, at jeg har set en del virksomheder. Mange af de virksomheder som jeg har set, er simpelthen intetsigende. Jeg har lagt mærke til, at der er rigtig mange steder, hvor man lige så godt kunne åbne en bedemandsforretning. Det ville jeg ikke kunne holde ud. Derfor gør jeg også en aktiv indsats, således det undgås på min arbejdsplads.

EN AKTIV INDSATS

Jeg vil gerne gå forrest i virksomheden. Jeg vil gerne skabe en god stemning, ellers er det svært at holde på medarbejderne. Hvorfor skulle de gide at komme på arbejde, hvis ikke der var en god stemning på kontoret? En af de ting jeg gør, er blandt andet at tænde for musikken. Spotify top 100 eller summerhits er altid en sikker vinder. Det er sange alle kender, og disse sætter altid gang i en god stemning. Til tider synger kontoret ligefrem med på sangene. Det handler om at have det sjovt og nyde tilværelsen. En anden ting, som jeg også oplever som værende effektivt, er at smile og sige godmorgen. Hermed har jeg videregivet 3 simple ting, som er nemme at udlede i virksomheder. Mit råd er, at man skal forsøge at sprede den gode stemning. Det behøver ikke nødvendigvis være nogen af de ting jeg har nævnt. Det kan være, at din virksomhed fungerer bedre med nogen andre tiltag. Du må meget gerne dele dine erfaringer med mig og mit netværk på LinkedIn, Facebook eller Instagram. Vi ville elske at få inputs fra andre.