Skip to main content

Da Snevagten blev landsdækkende | Afsnit 95 |

Min første forestilling om Snevagten

Da jeg startede Snevagten, havde jeg en forestilling om, at jeg skulle holde alt tæt.  Det vil sige, at jeg ville holde mig til kunder i København området og have leverandører i området, således at alt blev holdt inde for en kort afstand af kontoret. På den måde kan man sige, at jeg ville have en regional virksomhed.

Fra regional virksomhed til landsdækkende virksomhed: Plan nummer 1

På et tidspunkt får jeg muligheden for at give et tilbud til Uno X og Circle K (der på daværende tidspunkt hed Statoil og var norsk ejet). Til at starte med, ønsker de en regionsaftale, men aftalen udvikler sig hurtigt til et ønske om en landsdækkende aftale. Da jeg skal sætte mig ned og påbegynde dette tilbud, må jeg indse, at jeg faktisk ikke har 100% styr på hele driften i Danmark. Derfor lød min første plan på, at jeg ville samarbejde med andre virksomheder som også var regionale og dermed kunne vi dække “hver vores afdeling” – en i Jylland, en på Fyn, en i Vestsjælland og Snevagten, der ville dække København området. Planen kunne desværre ikke fungere optimalt, da virksomhederne kørte forskellige priser og dermed ødelagde vores konkurrencedygtighed.

Fra regional virksomhed til landsdækkende virksomhed: Plan nummer 2

Fordi planen med de andre regionale virksomheder ikke kunne fungere, valgte jeg selv at stå for tilbuddet. Derfor besluttede jeg mig for, at finde én landmand i hver eneste by i hele Danmark (hvilket også afspejler sig i, at jeg idag kører med cirka 120 landmænd rundt i hele Danmark). Da hele netværket var etableret, kunne jeg påbegynde beregningerne og afsende et tilbud. Det gjorde jeg, og jeg vandt begge aftaler. Lige siden den dag, har Snevagten været landsdækkende. Det har senere vist sig, at være en rigtig god beslutning, da man skal være landsdækkende for at kunne give tilbud til større kunder. Idag er vi 4-5 landsdækkende snerydningsfirmaer.