Skip to main content

En dag fyldt med praktiske opgave, som afsluttes med spændende netværksmøde | Afsnit 96 |

Praktiske opgaver

Da jeg skal afsted på ferie i en uges tid, er det vigtigt for mig, at pigerne har en masse håndgribelige opgaver at gå igang med, mens jeg ikke er til stede. Derfor bruger jeg halvanden time sammen med dem, hvor jeg briefer dem om en masse arbejdsopgaver, som de kan arbejde med i den uge, hvor jeg er væk. Her fortæller jeg dem blandt andet om nogle kundeprocedurer, som jeg gerne vil have nogen klare retningslinjer til. Det er fx: Hvordan sørger vi for, at kunden kan mærke at vi er glade for, at de har valgt os? Hvordan skal vi håndtere en kontrakt? I hvilken rækkefølge gør vi de forskellige ting mm. Samtidig fik pigerne også en introduktion til bogholderiet, da de også skal til at tage ansvar for nogle opgaver der. Dernæst skal kontoret have taget profilbilleder, jeg får snakket med et par mennesker, som skal hjælpe mig med henholdsvis en ny beregner, som snart bliver udgivet og med nogen oplysninger. Afslutningsvis skal jeg have opsat to nye skærme, som skal op og hænge på kontoret, hvor der blandt andet bliver vist vejrudsigt, nyheder, antal likes på Facebook og meget mere. Et super spændende projekt, som jeg kan nørde med, når der er overskud i kalenderen.

Netværksmøde med Parkeringskompagniet

Netværksmøder er altid en god idé, når man ønsker at øge sit netværk og skabe kontakt til nye kunder. I dagens afsnit følger i kort med i et netværkmøde jeg har med Parkeringskompagniet, som er et firma, der gør det nemmere for virksomheder at styre deres egen parkering, istedet for at have en ekstern partner indover. På den måde kan firmaerne selv styre hvem der får bøde og hvordan. Grunden til, at det giver mening for os at mødes, er fordi de parkeringspladser, som Parkeringskompagniet skulle arbejde med, måske skal glatførebekæmpes på et tidspunkt, og vi ønsker selvfølgelig at stå først i køen, til at varetage disse opgaver. Omvendt kan Snevagtens netværk også kende til parkeringspladser, som Parkeringskompagniet ønsker at arbejde med. På den måde komplimenterer Snevagtens netværk særdeles godt med Parkeringskompagniets netværk. Hvad er din holdning til netværksmøder?