Skip to main content

KUNDEEVENTS VISER TRYGHED OG NÆRVÆR | Afsnit 276 |

HVORFOR? TRYGHED OG NÆRVÆR

Hvorfor holder du arrangementer for dine kunder? Jeg ved godt, hvorfor jeg gør! Jeg får en bedre relation til kunderne, selvom jeg ikke får snakket lige meget med alle. Men jeg får vist mig for alle, hvilket er vigtigt, for at kunne skabe troværdighed, tryghed, fællesskab og nærvær. Jeg forsøger at skabe en historie omkring brandet og Snevagten. Så er der egentlig ikke mere i det. Jeg får lavet en dag ud af det for gæsterne, jeg er “bare” vært. Jeg synes det skaber en masse værdi for forretning, hvilket jeg vinder på, på den længere bane. Sidste gang jeg gjorde det, var der 3 kunder der direkte konverterede til en genforhandling. Selvom udgangspunktet ikke er, at jeg skal vinde på forretningen, så er det blot en bonus.

HVORDAN? ARRANGEMENTER

Hvordan forsøger jeg, at imødekomme dette? Jeg afvikler en masse events, blandt andet årets julearrangement. Årets julegave til alle Snevagtens kunder og nærmeste, er nemlig et gratis juletræ, hygge med gløgg, æbleskriver og juledekorationer. I år holder jeg arrangementet hos Per, som har en juletræsplantage, hvor han sælger juletræer. Det eksisterende sted “hænger jeg mig på”, sådan så jeg ikke skal lave det helt store, andet end være vært. I år havde vi næsten 100 mennesker, der kom forbi og var med til at have en hyggelig dag. Jeg anbefaler klart at invitere en masse, da det er svært for folk at deltage uden en invitation. Jeg har ikke altid gjort det, som jeg gør i dag. Tidligere har jeg blandt andet afhold VIP arrangementer for de “vigtigste kunder”, og været ude og aflevere julekurve fysisk. Det gav mig dog ikke det jeg forventede, hvorfor jeg gør som jeg gør i dag.