Skip to main content

KAN DU LUKKE EN ORDRE? | Afsnit 248 |

LUK NU DEN ORDRE!

Mit primære succesredskab, er uden tvivl den opfølgning vi har på tilbud. Historisk er det noget, som jeg har kunne blive bedre til. Nu er tiden kommet, hvor jeg har besluttet mig for at den del skal blive bedre. Ikke at opfølgningerne har været dårlige, men det er noget jeg ikke har været særlig konsekvent i. Det laver jeg om nu. Derfor skal Morten, som er min nyeste ansat, varetage denne del af forretningen. Men hvordan laver man egentlig en god opfølgning?

DEN GODE OPFØLGNING

Når jeg laver opfølgninger, foretrækker jeg at gøre det over telefonen. Kommunikativt er det den bedste løsning og man kan svare hinanden hurtigt og høre hinandens toneleje. Gennem telefonsamtaler kan man hurtigt få alle de svar man ønsker. Når jeg laver opfølgninger, er det ofte fordi jeg gerne vil have en form for afklaring. Jeg ringer, for at få svar på hvorfor jeg har fået nej, hvorfor jeg ikke har fået et svar mv. Jeg er “ligeglad” med en underskrift eller ej. Det er FORKLARINGEN jeg ofte mangler. Uden feedback er det svært at optimere sin forretning. Det kan også være, at kunderne har en længere beslutningsproces, hvilket også er meget rart at vide. På den måde afklarer man sin pipeline. Hvordan gør man det godt og effektivt? Mit svar er et CRM-system. På den måde har du altid alle informationer samlet ét sted. Det gør det nemt, effektivt og overskueligt. For mit vedkommende handler det om, at jeg skal have en kontaktperson, kontraktens pris, et telefonnummer og hvor i landet kunden befinder sig. Så er alt godt Statistisk set, så er det cirka 1/5 kald, som bliver besvaret. For hver anden samtale, får jeg en afklaring. Du får flere ordre ved at gøre dette. Det er i hvert fald min erfaring. Hvad gør nu, når du skal lave opfølgninger?