Skip to main content

JEG KAN SIGE HVAD DER PASSER MIG | Afsnit 200 |

Sneuniverset 365 dage om året

Dagens afsnit er lidt anderledes end de fleste. Vi er nemlig rundet 200 afsnit af Sneuniverset. Sneuniverset har været i rivende udvikling, hvilket jeg er rigtig stolt af. At bruge video har været rigtig givende for forretningen. Marketingsidéen startede, i et forsøg på at skabe opmærksomhed omkring Snevagten. Det viste sig hurtigt, at der var potentiale i måden at drive marketing på. Derfor er Sneuniverset blevet en større og større del af forretningen, idet videoerne er med til at skabe et image for Snevagten. Det betyder derfor, at jeg har ansat en medarbejder, udelukkende til at styre denne del. Derudover har det betydet, at en større del af budgettet går hertil. Det er jeg villig til at gøre. Det har positiv effekt, så hvorfor skulle jeg lade være?

En opsummering af året der gik

De sidste 200 afsnit har budt på meget forskelligt. Jeg har introducerede jer til mine maskiner, fortalt om min salgsstrategi for 2019, i har set Snevagtens udvikling, i har fulgt Snevagtens flytteprojekt og meget mere. Jeg forsøger ikke at være belærende, men jeg deler gerne ud af mine holdninger, oplevelser og erfaringer. Derfor forsøger jeg yderligere at gøre videoerne mindst lige så attraktive for andre selvstændige. På den måde bliver Sneuniversets videoer ikke udelukkende brugt til marketing, men ligeså som hjælp til andre. Kan du gøre noget, for at hjælpe andre?