Skip to main content

JEG GIDER IKKE ADMINISTRATIVT BØVL | Afsnit 228 |

ALT BØVL SKAL VÆK!

Når jeg er ejer af egen virksomhed, er jeg konstant en del af beslutningsprocesser. For mit vedkommende handler det konstant om, at jeg skal forsøge at gøre alle processer så slanke som overhovedet muligt. Det betyder derfor, at alt skal være så effektivt som overhovedet muligt. Derfor er dagens overskrift alt bøvl skal væk. Tidligere har jeg altid nedskrevet alt. Alle mine processer, uanset om det omhandlede salg, marketing eller noget helt tredje, var nedskrevet i konkrete sætninger. Det vil sige, at jeg hele tiden havde en “drejebog”, som jeg skulle følge i alle sammenhæng. Det blev undervejs revurderet, således jeg altid kunne optimere. Dette gjorde jeg, således alt var simpelt og håndterbart (for alle). Dette var dog ikke problemfrit. Typisk medførte dette en masse administrativt bøvl, som sjælendt gav nogen værdi. Derfor stoppede jeg med at nedskrive alt.

EKSEMPLER PÅ BØVL

Et konkret eksempel er opfølgninger. Førhen rapporterede jeg hvor mange gange jeg skulle lave en opfølgning på en kunde, før han/hun kom et skridt nærmere et svar. Dette var relativt tungt at måle og registrere. I forhold til hvad jeg fik ud af det, besluttede jeg mig for at stoppe processen. Det var groft sagt noget administrativt bøvl. Jeg fandt ud af, at jeg ikke var en salgsorganisation, hvor jeg skulle sidde og genoverveje alle små ting. Beslutningen har jeg aldrig været ked af. Det frigav nemlig en masse tid på kontoret, som jeg kunne bruge på noget mere fordelagtigt. Andre, mere overfladiske, eksempler er f.eks. min debitorstyring eller GetAccept. Disse to eksempler er vidt forskellige, men alligevel skaber de begge værdi. I forhold til min debitorstyring, har det gjort alt mere simpelt og håndterbart. I forhold til GetAccept har jeg faktisk tilføjet endnu en proces til den større proces. Men da jeg netop kunne sætte hele “kontrakt-processen” i et system, krævede det ikke mere tid. Det handler derfor om, at jeg konstant forsøger at skabe værdi. Afslutningsvis kan jeg nævne, at dette har medført en nem oplæring af medarbejdere, samt lettere tilgang til markedet.