Skip to main content

HAPPY WIFE – HAPPY LIFE | Afsnit 227 |

GAVE

Dagens video handler ikke så meget om min forretning. I dag følger i mig nemlig, da jeg skal ud og købe fødselsdagsgave til min kone, Nathalie. Jeg er typen, der altid er ude i dårlig tid. Det vil sige, at jeg altid ender med at købe gaven, lige op til at den skal afleveres. I år er det ikke sådan. Jeg er for en gangs skyld ude i god tid. Derfor er jeg taget ud til Ladcyklen.dk, hvor jeg tænker Nathalie skal have sin gave fra. Hun har ønsket sig sådan en i en længere periode, hvorfor jeg tænker hun skal have den nu. Problemet jeg stødte ind i, var dog at der var så mange at vælge imellem. Derfor endte det faktisk med, at jeg ville tage Nathalie ud og vælge selv. Det betyder samtidig, at hun får den gave hun ønsker.

.. OG LIDT OM EN STOR KUNDE

Men nok om ikke-Snevagten ting. Én (stor) ting som jeg også nævner i dagens afsnit, er nemlig en mulig kunde jeg skal til møde med. Jeg skal nemlig til et “salgsmøde” med en meget stor kunde, som har cirka 300 ejendomme. Grunden til, at jeg sætter citationstegn ved “salgsmøde”, er fordi det faktisk ikke er et rigtigt salgsmøde. Strategien til mødet er nemlig i højere grad at virke som appetitvækker. Jeg afgiver derfor tilbud på enkelte ejendomme, og dermed får dem til at tænke processen igennem. Det er derfor ikke meningen at jeg decideret skal sælge noget og mødet kan derfor i højere grad betragtes som et rådgivningsmøde. Denne form for strategi er god at bruge, når større virksomheder står overfor beslutningen om at udlicitere snerydningsopgaven. Der er mange parametre som skal tilpasses, således beslutningen falder til min fordel.