Skip to main content

HVAD SNAKKER MAN OM PÅ ET BESTYRELSESMØDE?

Vi snakker om meget; her er nogle eksempler

Et bestyrelsesmøde kan, for nogen, være abstrakt. Hvis man aldrig har deltaget i et, så kan det i hvert fald være svært at vide, hvad man egentlig laver. Det er faktisk også meget bredt, hvad vi snakker om. Så hvad laver vi?!

I dagens video, hører i kort fra Snevagtens bestyrelsesmedlemmer, hvad de glæder sig mest til. Nogle kan naturligvis snakke mere med om noget, mens andre kan snakke mere med om noget andet. Der er dog en fælles dagsorden, og alle medlemmer deltager i alle punkter. 

Nogle af punkterne vi skulle igennem, var Snevagtens fremtidige budget, integrationen mellem salg og marketing og en generel opdatering på, hvordan Snevagten så ud. Vi havde jo haft en hårdere vinter, end hvad vi tidligere har arbejdet ud fra. Det var derfor meget interessant at skulle se på, hvad det havde haft af indvirkning på firmaet.

Generelt kan jeg også se, at folk faktisk glæder sig til at se mig. Sæsonen i år var meget præget af kontinuerligt nedbør og snevejr, hvilket lagde et højt arbejdspres på mig. Jeg var derfor ikke til stede for mange, ud over kunderne og driften. Det resulterede (desværre) også i, at jeg ikke tog telefonen når bestyrelsen ringede (eller nogen andre, for den sags skyld). 

Det var derfor dejligt (for alle), at have tid til at kigge hinanden i øjnene og få vendt diverse ting med hinanden. Ting, som i en længere periode havde været nederst på min prioriteringsliste.

Hvad snakker i om, når i holder bestyrelsesmøde?