Skip to main content

FARVEL.. ENDNU EN GANG

Endnu en gang siger vi farvel..

Sidste gang vi havde denne slags overskrift, tog hun på udveksling. Denne gang er det desværre definitivt. Snevagtens søde medarbejder, Charlotte, har desværre fundet sig et andet arbejde 😖 Charlotte har været en stor del af teamet i næsten 3 år. Over årene har hun fået større og større ansvar og hendes arbejdsmoral har bidraget positivt til arbejdsgangen på kontoret. Vi kunne skrive side op og side ned, men bottom line er, at vi kommer til at savne hende rigtig meget. På alle mulige måder. I et forsøg på at vise, hvor meget vi har værdsat hendes selskab, gav vi hende selvfølgelig en ordentlig afsked. For mig som chef, er det nemlig vigtigt at mine medarbejdere føler sig værdsat. Hvis ikke de gør, er det svært at give motivation. Derfor var det meget vigtigt for mig, at Charlotte følte, at vi var glade for det samarbejde vi havde haft gennem årene. Hvad vi helt nøjagtig foretog os, kan du se i videoen ovenover.

Hvad sker der, efter et farvel?

På nuværende tidspunkt er der ikke nogen fast plan for, hvad der skal ske. Jeg har selvfølgelig nogle idéer, men det er svært at vide hvad der sker, når tingene rent faktisk skal igangsættes. Ind til videre har jeg udformet et stillingsopslag, i tilfældet af, at Snevagten kommer til at mangle nye kræfter i stedet for Charlotte. Charlotte varetog nogle meget vigtige opgaver, og tanken er, at nogle på et tidspunkt skal ende samme sted som hende. Det er dog svært at hoppe direkte ind i hendes arbejdsopgaver, og derfor bliver opstarten også lidt anderledes. Der er ikke nogen fast plan lige nu, men mon ikke i snart hører fra os igen. Måske er det dig, vi leder efter? 🤷🏼‍♀️