Skip to main content

FÅ STYR PÅ DIN ROI PÅ 4 MINUTTER | Afsnit 268 |

HVAD ER ROI?

Hvordan ved du, om din markedsføring er en god forretning? Jeg tjekker op, ved at have styr på min ‘return of investment’ (ROI). Måden jeg gør det på, er konkret udspecificeret i videoen ovenover, men hvis du ikke lige får alle pointerne med, eller sidder et sted hvor du ikke har mulighed for at lytte med, så bare rolig. Nedenunder har jeg beskrevet slavisk, hvilke pointer jeg synes er vigtige.Perioden jeg arbejde med er fra d. 18 oktober til og med d. 1. november. Du kan i princippet selv vælge hvilken periode du vil arbejde med, men i dag arbejder vi med denne periode. Det vi arbejder med er Snevagtens 3 hjemmesider; Snevagten.dk, snerydnings-tilbud.dk og sneuniverset.dk. Jeg trukket en masse tal ud, og har fundet ud af, at der samlet set har været 2.195 unikke brugere inde og besøge disse hjemmesider. Det har kostet mig 46.304,- fordelt på administrative opgaver, SEO, Google Ads og så videre – altså kanaler og ressourcer jeg bruger penge på.

ROI MED VIRKELIGE TAL

Når jeg har fået kortlagt ovenstående data og priser, går jeg videre til næste step. Det handler om CPC, leads og CPL. CPC er ‘cost per click’ og ligger pt. på 21.09,-. Jeg har i perioden fået 112 leads, hvilket betyder at jeg i perioden har lavet 112 tilbud. Afslutningvis finder jeg min CPL, cost per lead, som lige nu ligger på 413,-. Det koster mig altså 413,- at få produceret ét tilbud til en kunde. Næste skridt i processen, er at finde ud af din lukkerate. Min lukkerate ligger på omkring 25 %, hvorfor jeg kommer til at arbejde med dette tal. Tallet fortæller mig i dette tilfælde, at jeg skal sende 4 tilbud afsted, før jeg lukker en ordre. Yderligere skal jeg vide, hvor meget jeg tjener ved at lukke en ordre. Det finder jeg ud af, ved at finde ud af hvor meget én ordre giver mig i omsætning. I mit tilfælde handler det om 36.000,-. Jeg ved, at dækningensbidraget er på 25 %, hvis vil sige at jeg tjener 9.000,- på at lukke en ordre. Afslutningsvis regner jeg en kundes levetid ud, altså den tid de er kunde hos mig, og har fundet ud af at det er cirka 6 år. Nu ganger jeg 9.000 med 6, og finder ud af at en kunde i gennemsnit giver mig en indtjening på 54.000,-. Ud fra disse beregninger, kan jeg se, at jeg for en kunde i fuld levetid (6 år), får én marketingskrone tilbage 32 gange. Det er penge man kan se på bundlinjen.