Skip to main content

DET KAN ALTID GÅ BEDRE | Afsnit 245 |

HVAD KAN GÅ BEDRE?

Efter en længere periode hvor mit salgsarbejde har været i spil, tænkte jeg at det var på tide med en lille status. Per 15. marts har mit salgsarbejde været aktivt, hvilket på nuværende tidspunkt har resulteret i tilbud for 18,7 millioner kroner. Mit mål for sæsonen var cirka 40 millioner kroner, så jeg er ikke tilfreds med resultatet endnu. Jeg har samtidig også indset, at målet bliver svært at ramme. Det bliver svært at ramme det rigtige segment, da jeg har ændret mine kundeemner. De har en længere beslutningsproces, og det er først nu, de stille og roligt begynder at rykke på sig. Dog er det ikke umuligt at ramme målet. Dette kommer i forlængelse af, at mit online marketing er begyndt. Derfor begynder jeg stille og roligt at få flere og flere inbound-leads, hvilket jeg regner med at generere en masse kunder ud af. Sidste år fik jeg cirka 700 leads, hvoraf cirka 150 af dem blev til et reelt samarbejde. I år forventer jeg nogenlunde det samme.

MANGLER EN TIL DET HÅRDE BENARBEJDE

I forhold til budgettet, har jeg på nuværende tidspunkt ikke nedskaleret salgsbudgettet. Nysalgsdelen befinder sig stadig på cirka 6-6,5 millioner kroner. Det er selvfølgelig fordelt på det hele, altså både pris pr. gang og abonnementsaftaler. Opsummerende, så går det egentlig godt. Som overskriften siger, så kan det altid gå bedre. I min optik, så har enhver tabt sag en begrundelse. Disse begrundelser vil jeg forsøge at elimenere. Derfor har jeg også brug for endnu en mand i marken, til at kunne tage sig af det hårde benarbejde. Dette vil især omhandle opfølgninger. Hvis du mangler et deltidsstilling, må du gerne kontakte mig på LinkedIn. Hvis du vil høre mere kan du finde stillingen på mine sociale platforme. Jeg glæder mig til at høre fra dig