Skip to main content

DET ER IKKE ALTID, AT DET GÅR SOM PLANLAGT

Hvornår går det nogensinde som planlagt?

Når man filmer hele tiden, bliver nogle ting mere opstillede end andre. Det betyder også, at jeg til tider bliver bedt om at gentage en sætning, eller gøre noget specifikt én gang til. Det er dog ikke altid, at det ender som vi ønsker.

Når ting bliver påtaget, eller når der er meget pres på, kan jeg nemlig sjældent holde masken. Jeg bliver nervøs, begynder at grine, snubler over egne ord og bliver fjollet. Jeg kan ikke styre det – og det er nok til stor frustration fra marketingsteamet.

Selvom jeg ville ønske at alt blev filmet, uden at jeg skulle tænke over noget, så er det nok meget usandsynligt. Det ville kræve en del i redigeringsprocessen, for nøøøøj hvor kan jeg også lukke meget møg ud, på meget kort tid.

Nogle af de ting, kan i se i dagens video (og ja, det er okay at grine)!