Skip to main content

DER VAR ENGANG…

Hvor min marketing var meget anderledes!

Da jeg startede min marketing, bestod den af et håndholdt kamera, en selvudløser og alt for indøvede sætninger. Dengang vidste jeg ikke bedre, og havde heller ikke budgetteret til bedre videoer. Heldigvis er jeg selv blevet bedre til at snakke og gøre videoerne mere livlige, end de var engang!

Når jeg sidder og tænker tilbage på den tid, hvor jeg startede video op, så mindes jeg gode tider. Det var sjovt at gå i gang og hver gang jeg lavede en video, følte jeg at jeg blev bedre. Det var en stejl læringskurve, og hver video indeholdte nye idéer.

Når jeg sidder og mindes, så har jeg faktisk været mange stadier igennem. Et af stadierne var tale-kursus! Jeg tog nemlig afsted, i et forsøg på at sige mindre “øhm”. På daværende tidspunkt, blev jeg irriteret over det selv, men har efterfølgende fundet ud af, at det måske ikke var så slemt som jeg troede.

Skulle jeg dog give nogle råd med videre på vejen, så er det at tale langsomt. Hvad jeg fandt ud af var, at hvis jeg snakkede for hurtigt, så snublede jeg over mine egne ord. Når jeg gjorde det, blev jeg afbrudt i mit “flow” og så begyndte jeg at sige “øhm” og “øøøh”.

Når alt kommer til alt, så var det dog ikke det der gjorde forskellen i, hvorvidt folk så mine videoer eller ej. Det var nok alt andet; måden det var filmet på, omgivelserne, lyden og emnerne. Blot for at nævne et par eksempler.

Har du gjort dig nogle erfaringer, når det kommer til marketing?