Skip to main content

BYTTE, BYTTE, KØBMAND: DEL 1

Hvad vil du bytte til: Lad os sammen støtte et godt formål!

Snevagten ønsker at forsøge sig med den efterhånden velkendte “bytte, bytte, købmand”. Her bliver mindre ting byttet til ting med større og større værdi. Inspiration er der nok af, og marketingsteamet tænkte derfor på, om konceptet ikke kunne bruges til at hjælpe, hvor der er behov!?

Det fandt de hurtigt ud af, at det sagtens kunne. Du kan derfor NU være med til at støtte et godt formål, nemlig De Danske Hospitalsklovne!

Måden det kommer til at fungerer på er, at Snevagten til og med den 12. august 2021 vil forsøge at bytte sig til ting af højere værdi. Til sidst vil vi sælge den sidst-byttede ting væk og donere pengene til et godt formål.

Konceptets første byttehandel har allerede fundet sted. Hér blev der byttet nogle post-its til den bedste jule-gløgg fra The Ugly Glühwein. Værdien er derfor allerede steget til 100 kr. MEN vi ved, at vi kan komme MEGET HØJERE OP!

Ønsker din virksomhed, eller du som privatperson, at blive en del af et godt formål, skal du derfor nu gribe chancen! Skriv til mig i Direct Mail, send mig en mail til if@snevagten.dk eller kommentér på opslaget – så får vi sammen doneret til De Danske Hospitalsklovne!

Vi vil naturligvis holde jer opdateret hver anden uge. Her vil i få et nemt overblik over, hvad Snevagten skal have byttet som det næste.

Tak til Assaet, for at være en del af den første byttehandel 🙂