Skip to main content

BESTYRELSESMEDLEMMER FUNDET!

BESTYRELSESMEDLEMMER: RIKKE OG STEFFEN

For et par måneder siden søgte Snevagten et nyt bestyrelsesmedlem. Det udmøntede sig i over 100 ansøgere og TO (!) nyansættelser. Her er mine tanker om processen og de profiler jeg har valgt.

Det som jeg først og fremmest har haft fokus på i forbindelse med ansættelsesprocessen har været kemi. Jeg havde allerede en bestyrelse før jeg ansatte to nye, og det var vigtigt at de nye var et godt supplement til gruppen. Det føler jeg også, at jeg har fået i dag.

Det som jeg sekundært har valgt ud fra, er kompetencer. Kompetencer var oprindeligt ikke noget jeg ville selektere ud fra, men da stillingen fik over 100 ansøgere kunne jeg ikke vende det blinde øje til alle de stærke ansøgere. 

I sidste ende, da jeg skulle til at vælge mellem dem der var kommet igennem nåleøjet, kunne jeg simpelthen ikke vælge. Hvad gør jeg lige i sådan en situation? 

Jeg valgte simpelthen at tilbyde begge “finalister” en post i bestyrelsen, da både Rikke og Steffen kunne bidrage med rigtig meget på hver deres måde. 

Tak til alle ansøgere, der ansøgte til stillingen. Alle gjorde virkelig indtryk på mig, og alle havde minimum et par ting jeg eftersøgte i et nyt bestyrelsesmedlem. 

Jeg håber min video kan bidrage som inspiration for andre, der enten søger eller gerne vil i en bestyrelse.