Skip to main content

Forfatter: admin

2. step til succes med salget | Afsnit 74 |

1: Opfølgning, opfølgning, opfølgning

Salg er mange ting men en ting er sikkert er at der skal lægges ligeså meget energi i opfølgningen som i selve mødet og tilbuddet. Jeg lukker langt største delen af mine sager i opfølgningen. Kunderne skal bruge 3-4 måneder i snit på at tage beslutning og det sætter krav til at jeg hele tiden vurdere mit næste step for at komme i mål med tilbuddet.

2. Bog om snerydning 🙂

Jeg er ekspert i snerydning og vinterservice og meget af min viden er nedfældet på papir i form af en bog på mere end 100 sider. Bogen har været længe undervejs men den er nu færdig langt om længe og den kan nu gå i fuld produktion. Jeg har selvfølgelig en plan med bogen i forhold til konvertering af kunder med den både på kort og lang sigt.  

1. step til en succesfuld salgs strategi | Afsnit 73 |

1: Læg en ambitiøs plan der er opnåelig

I samarbejde med Jacob Handberg der sidder i min bestyrelse lægger jeg planen for den kommende salgs sæson. Konkret har vi holdt et møde hvor jeg har fortalt hvilke elementer jeg vil arbejde med og hvor mit fokus vil være.  Ud fra det og vores kendte tal fra tidligere salg kan vi estimere hvor mange møder og deraf hvor mange salg vi kan forvente at få i hus inden for de næste 7 måneder.

2. frigør tiden så du kan fokusere på salget

Der skal være tid til at sælge og have fokus på leeds og ens møder mm. Dertil er det pisse vigtigt telefonen altid bliver taget og når jeg f.eks sidder i møde 75% af tiden i løbet af en arbejdsdag er det vigtigt der er nogen bagved til at tage telefonen og tage mod besked. Optimalt set skal kunden helst afklares i 1. ring altså blive stillet igennem til en relevant medarbejder men grundet en smal medarbejder stab er jeg nød til at fordele arbejdet anderledes. Fordelen for vores kunder er vi fortsætter med at være konkurrencedygtige på vores priser da der ikke forsvinder for mange penge til død administration.  

Sæsonen er slut, men jeg er allerede på jagt efter nye kunder | Afsnit 72 |

Salgsstrategi

Jeg er ved at lægge sidste hånd på min salgsstrategi for den kommende periode. Den er ambitiøs, men ikke urealistisk. I de næste videoer kommer jeg til at gå i dybden med mine tanker om salg og markedsføring og hvordan jeg sætter mine mål. I kan måske få et lille indblik i mine tanker, ved at se dagens video, hvor jeg er til møde i Hørsholm. Det er en forholdsvis stor sag med både hvidt og grønt, og jeg forsøger allerede nu, at gøre klar til den nye strategi. Kan du gennemskue, hvilke tanker jeg har?

400 salgs møder og mere end 650 tilbud

Der er mange måder at bygge en salgsstrategi op på, men fælles for dem alle er, at de ender ud i nogle helt operationelle mål, som man kan begynde at arbejde hen imod. Jeg løser opgaven i min virksomhed i en kombination af kold canvas, leed generaring via mange platforme og sidst, men ikke mindst, det klassiske salgs møde. Og vil man have høje resultater, skal man en pæn del igennem. Jeg kan måske allerede nu løfte sløret for nogle af de mål jeg har i den kommende periode. Jeg vil meget gerne sende mere end 650 tilbud afsted. Samtidig vil jeg også gerne afholde mere end 400 salgsmøder. Jeg tror på, at jeg ved at være tilstede hos kunderne, så opnår jeg mere awareness hos dem. De kan se mig i øjnene, og vi kan trykke hinanden i hænderne. Det giver som ofte en god tryghedsfølelse.

Vinteren er slut :-( men bare rolig den kan være tilbage om 7 måneder | Afsnit 71 |

Udvikling af IT system, selvom vinteren er slut

I dagens afsnit af Sneuniverset, har jeg besøg af Snevagtens IT-udvikler. Jeg har i en længere periode kigget marked igennem, for at finde et system til at styrer mine abonnementer, og der er ikke et. Jeg har brug for et system, der lettere kan håndtere komplekse opstartsperioder, underlige udløbsdatoer og priser. Jeg kan konkludere, at det er bedst for Snevagten, at udvikle et system selv. Kun på den måde får jeg det præcis som jeg vil have det. I videoen ser i funktionen i drift-systemet og allerede i denne uge går vi live.

Abonnements forretning

Hvorfor har jeg brug for et IT system, kun til mine abonnementskunder? Da abonnementskunder har en fast pris, uanset vinter, skal samme beløb betales hver måned. Fastprisen bliver altså lige fordelt mellem samtlige måneder, og faktureringen skal falde samme dag som ved pris pr. gang kunder. Af en eller anden grund, kan systemet ikke klare det. Der går altid noget galt, og det skal derfor fikses i en fart. Især når vinteren er slut, og alle nu skal have faktureringer. Jeg skal ikke påstå, at alle forretninger vil have godt af en abonnementsordning. I min branche følger der en risiko med, da man aldrig kan sige hvor stor udgiften bliver. Vinteren kan blive mild og vinteren kan blive hård. I år har det været mindre godt, at have en større portefølje på abonnement. Det var selvfølgelig forventet, men på den længere sigt, tror jeg på, at jeg har vundet. Det har over tid vist sig, at være en god styrke for forretningen. Selvom det har været en hård vinter, er jeg derfor ikke skræmt for at fortsætte.

8,5 mio kr i regninger og nyt grafisk design | Afsnit 70 |

Betaling af regninger

I dette afsnit ser vi på Snevagtens interne processer og hvordan jeg er ved at få nye logoer og andet grafisk materiale produceret. Til at starte med, går jeg i gang med at betale vores regninger. Det er første gang i mange år, at vores vinter har været så lang. Derfor har gutterne arbejdet hårdt og længe, hvilket selvfølgelig skal betales. Måden hvorpå jeg gør, er ved at afstemme at de regninger vi har fået, stemmer overens med de udkaldelser jeg har lavet. Hvis det stemmer overens, så kan jeg godkende. På nuværende tidspunkt skal jeg betale et beløb på 8.500.000,-, så det er bare at starte fra en ende af.

Fra regninger til grafisk design

Når pengepungen har været under et stort pres, går vi nu videre til noget andet sjov. Snevagtens grafiske designer, Mette, har nemlig tilsendt mig Snevagtens nye logoer og “nye identitet”. I en længere periode har vi været i tæt dialog, i et forsøg på at kunne indkapsle hvad Snevagten skal stå for. Her får jeg flere muligheder i diverse kontekster og forskellige farver og nuancer at lege med. Hvis du er interesseret i at vide hvordan sådan en samtale fungerer, så kan jeg anbefale at se dagens video, hvor du får et godt indblik.

Over 500 mails på 3 dage og arbejdsdage der snildt kommer over 18 timer | Afsnit 69 |

Snerydning døgnet rundt, giver meget arbejdet

Jeg arbejder jo med snerydning – det er jo ingen hemmelighed. Når vi har sne over vores lille land, stiger arbejdspresset enormt i mit “lille” firma. Faktisk i en grad hvor vi opererer ekstremt kortsigtet, og kun har ét mål. Målet er at blive færdige hos vores kunder, og så må alt andet vente.

550 E-mails om snerydning og drift

Det lyder jo voldsomt med så mange mails, og ja – det er også hårdt, og ja – man glemmer nogle. Det er desværre uundgåeligt. Heldigvis modtager vi mails hele døgnet, således det ikke er samlet på en almindelig arbejdsdag. Så bare rolig: vi har også tid til at behandle alt drift kritisk. Men som jeg siger i videoen har vi kun drift for øje, og så må alt andet desværre vente. Vi modtager jo også ganske almindeligt opkald og e-mails fra potentielle kunder der ikke har en aftale og gerne vil have et tilbud. Jeg er meget glad for de tager kontakt, men jeg må altid skuffe folk og sige vi må vende retur når vi har tid. Jeg har kun et for øje når vi drifter på et snevejr, og det er kunder med en underskrevet aftale.

Ja vi laver fejl, men vi retter altid når det er muligt | Afsnit 68 |

Hvordan retter vi til?

I dagens afsnit af Sneuniverset, fanger i mig efter et par vedvarende dage med snevejr. Det medfører som regel en masse administrativt arbejde på kontoret, da der oftest er reklamationer. Men hvad gør jeg egentlig, når disse forekommer? Når jeg får en henvendelse fra en kunde, forsøger jeg først at danne mig et overblik over hvad der egentlig er sket. Har vi glemt noget? Har vi overhovedet ikke været der? Kort sagt: Hvad er problemet? Når problemet er identificeret, ringer jeg til den leverandør der har pladsen. Her forsøger jeg igen at danne mig et overblik over situationen. Den typiske reklamation er, at leverandøren siger, at han har været der, mens kunden siger, at de ikke har været der. Som regel er der altid en forklaring. I dagens afsnit hører i, at der har været kontinuerligt snevejr, hvilket gør det svært at vurdere om man har været der eller ej. Når det er svært at bedømme, hvem der har ret, gør jeg ofte én ting. Jeg krediterer, således alle er glade. Kunden er glad, og leverandøren er ekstra opmærksom næste gang. Vil du se hvordan jeg tilføjer nye kunder i disse tider, så se dagens afsnit!

Det er xxxxx fedt er være selvstændig | Afsnit 67 |

At være selvstændig

For ikke særlig længe tiden, virkede det fuldstændig uoverskueligt at være selvstændig. Jeg var lige blevet far, og jeg var i mega underskud af alt muligt. Men der er selvfølgelig også en masse positive ting ved at være selvstændig, og en af de fedeste ting, er at fakturere. Der er ikke en bedre følelse, end når man har udført et stykke arbejde og endelig kan få betaling for det. Derudover er der selvfølgelig også andre fordele som fleksibilitet, og at få kunder ind i sit eget firma. Selvom jeg værdsætter mine medarbejdere, er det noget helt andet at arbejde for en selv, end for en anden. Jeg værdsætter at være selvstændig, og jeg forstår alle der har et behov for at gå den vej. Har du overvejet at blive det?

Det er jo pisse hårdt at være far og drive et firma | Afsnit 66 |

Hvordan er man både far og selvstændig?

Når man er blevet ny-udklækket far, er det ekstremt hårdt at være selvstændig samtidig. Du får langt mindre søvn end du nogenside har prøvet før. Dit arbejde fortsætter, trods der er langt mere at se til. Du skal have overskud i situationer, hvor du ikke umiddelbart har overskud og generelt skal du tage dig af et andet menneske. Jeg er godt klar over, at det er “hverdagskost” for alle, og at alle kommer igennem selv samme fase. Det ændrer dog ikke på, at det er møghamrende hårdt. Det kommer måske til udtryk i dagens afsnit af Sneuniverset, hvor der er mange ting på programmet. Vi skal blandt andet have styr på en plads, fordi driften skal udskiftes. Det er meget vigtigt at få styr på, da DMI lover polarluft, hvilket betyder hård frost, ingen nedbør, men med mulighed for snevejr. Det hele skal derfor stå snor lige, da vejret kommer til at fortsætte i 14 dage. Følg med, for at se hvordan jeg forbereder mig i kæmpe underskud af søvn.

40 cm sne i Vordingborg. Se Snevagten i aktion | Afsnit 65 |

Snevagten i aktion

I dagens afsnit af Sneuniverset skal vi til Vordingborg, hvor driften er i fuld gang! Det er nemlig “en dag med penge i luften”, som branchen plejer at referere til snevejr. Selvom det kan lyde meget koldt og kynisk, handler det ikke kun om pengene. Generelt er bare fedt at det sner, så vi kan komme ud og udføre vores arbejde. Det er trods alt det, vi forbereder os på cirka 8 måneder om året. Dagens afsnit er derfor ikke fyldt med fagbegreber eller innovative løsninger. I dag handler det bare om, at i kan følge med i, hvordan driften foregår, når først sneen falder.