Skip to main content

ANJA BIRKEBÆK: SNEVAGTENS COACH!

Hvorfor har Snevagten en coach?

I sidste uge uploadede jeg et indlæg angående stress på arbejdspladser. Det har fået rigtig meget opmærksomhed, og især på LinkedIn indgik flere i dialog med hinanden. Af samme grund tænkte jeg, at det var en god idé at introducere Snevagtens coach, Anja Birkebæk. Som jeg også skrev i mit blogindlæg sidste uge, blev Anja tilknyttet Snevagten fordi enkelte medarbejdere følte svage tegn på stress i starten af corona, tilbage til marts. I den anledning tog Anja en telefonisk snak med samtlige medarbejdere, i et forsøg på at få et status på hver enkel. Nogle havde blot brug for en snak, andre havde brug for nogle retningslinjer. Det er lige præcis det, som Anja er god til.

Hvad kan Anja som coach?

Når man skal overveje, hvorvidt man skal indgå i et forløb eller dialog med en coach, kan det være svært at overskue om det er det rette. Derfor har jeg lavet en kort liste, hvor du kan se, hvad Anja bidrager med i Snevagten.
  • Personlig udvikling
  • Stress
  • Angst
  • Depression
  • Griber fat i de svære samtaler, som man normalt ikke tager med sine chefer
  • Generelle problematikker (både privat og erhvervsmæssigt)
  • Sørger for en generel trivsel
Hvis du er interesseret i at få fat i Anja som coach, enten som privat eller erhverv, kan du finde flere informationer på: https://anjabirkebaek.com Husk på, at Anja har tavshedspligt overfor chefen, så det er ikke noget du skal bekymre dig om.