Skip to main content

HAR DU TAGET STILLING?

TAG STILLING TIL ORGANDONATION!

Organdonation er efterhånden sat på agendaen hos mange individer. Personligt blev jeg selv mindet om organdonation, da jeg forleden så en video på Facebook. Videoen der vækkede mange følelser i mig, og derfor er det også på min agenda nu. 

Da jeg så videoen, blev jeg nemlig i tvivl om min tidligere registrering. Den havde jeg lavet tilbage til min tid i Forsvaret. Det er derfor ved at være nogle år siden. “Mon den stadig gjalt”, tænkte jeg. Dengang jeg var i Forsvaret, blev man nemlig bedt om at tage stilling til denne ‘problemstilling’. Chancen for at man døde var jo til stede, og derfor skulle man berette om ens ståsted. 

På organdonor.dk skrives der blandt andet, at hver tredje dansker ikke har taget stilling til organdonation endnu, og at en af grundene er, at folk ikke lige har fået det gjort. Det synes jeg er trist at tænke på – særligt med hensyn til videoen fra Facebook, hvor en ung pige virkelig havde behov for et nyt sæt lunger.

Heldigvis fandtes min registrering stadig, og jeg er derfor “full-blown” organdonor. Det betyder, at når jeg en dag går hen og dør, så har lægerne lov til at tage ting fra min krop. Det er min måde at hjælpe andre på, som ikke har muligheden for at hjælpe dem selv.  

Har du taget stilling?