35 ÅR PÅ 35 MINUTTER: SPEJDER-TIDEN
Spejder-tiden har sat sit præg
En af de første ting, som jeg husker fra min barndom, var spejder-tiden. Det var i denne periode, hvor jeg fik mine første mandlige rollemodeller, og samtidig fik lov til at få lidt afløb fra den strikse hverdag.
Selvom det ikke nødvendigvis er de samme mænd, som udgør mine mandlige rollemodeller i dag, så har jeg stadig mandlige rollemodeller. Mænd, som jeg ser op til, og som ‘guider’ mig på forskellige måder.
Spejdertiden var derudover også tiden, hvor jeg oplevede mit første ‘frihed under eget ansvar’. Der var klare regler og man følte sig fri på en helt anden måde. Det gav mig en speciel form for udfoldelse og jeg elskede alt ved det.
Denne form for udfoldelse ses stadig i den måde jeg leder på i dag. Jeg forsøger virkelig at implementere ‘frihed under eget ansvar’ i mine medarbejdere og det fungerer rigtig godt. Jeg tror ikke på, at man får mest ud af det enkelte menneske, ved at placere dem i en boks. Jeg tror tværtimod på, at vi hver især arbejder bedst på forskellige måder. Nogle kan lide at arbejde fra 08:00-16:00, andre fungerer først efter kl. 09:00. Nogle har til tider brug for at trække sig, mens nogle har brug for andre kollegaer omkring sig. Så længe arbejdsopgaverne bliver lavet og er klar til tiden, så fungerer alt sådan set også for mig.
Har du også implementeret nogle ting, fra dine spæde år?