❞DER ER 13 VI SKAL HAVE EN SERIØS SNAK MED❝

SNART SOMMERFERIE… OG SÅ ALLIGEVEL IKKE

For mange er det snart sommerferie. Solen står højt, fuglene pipper og blomsterne dufter. Sommerferie er dog ikke det første vi tænker på i Snevagten. Selvom der er mange dage til, så går hver dag med at tænke fremad. Hos Snevagten står vinteren altid for døren! Snart skal rammerne for den kommende vintersæson ligge klar, og det betyder genforhandling af leverandører. Men hvordan gør man egentlig det bedst? Sådan her gør vi:

VI SKAL HAVE EN SNAK MED ALLE!

Tidligere har jeg ikke gjort et stort nummer ud af genforhandlinger. Hvis samarbejdet har fungeret godt, så er samarbejdet fortsat. Har det været fyldt med problemer, har vi enten fundet en løsning eller er gået hver til sit. Der har i mange år derfor ikke været det store i disse samtaler, og de har i højere grad fungeret som en slags forventningsafstemning. I år fungerer det dog lidt anderledes. I år har vi nemlig muligheden og tiden til at lægge flere mandetimer i det, hvilket vi gerne vil. Firmaets nyeste medlem, Morten, har derfor fået til opgave at danne sig et overblik over Snevagtens samarbejdspartnere: Hvor mange pladser har de? Hvor kører de henne? Hvordan fungerer samarbejdet? Når overblikket er dannet, vil Morten ringe rundt til hver leverandør. Her er der stort fokus på at lytte til leverandørerne, og høre hvad den enkelte ønsker. Det kan være, at nogle ønsker at øge kapaciteten, mens andre egentlig blot ønsker at fortsætte uændret ❄️ Det kan være, at enkelte ønsker at udvide deres geografiske område eller stige i pris. Alt sammen noget, som Snevagten vil tage til efterretning. På baggrund af de indledende samarbejder, skal Snevagten, i samarbejde med leverandøren, finde ud af hvordan samarbejdet skal fungere fremover. Her er der mange scenarier, hvor pris, kapacitet, ønsker og geografi spiller en stor rolle ☃️ Snevagten ønsker selvfølgelig de bedste vilkår for sine leverandører, så genforhandlingerne skal absolut ikke ses som en magtdemonstration. Samtidig er Snevagten også nødsaget til at være realistiske, da forretningen helst skal være funderet på et sundt grundlag. Ønsker du at høre mere om arbejdsopgaven, og få inspiration til dine egne genforhandlinger? Se den fulde video ovenover og lad dig inspirere ☝🏼

Kontakt

Snevagten A/S
Brandstrupvej 10
2610 Rødovre

Telefon: 73 70 84 44
Email: cg@snevagten.dk

Seneste