Selv om Danmark ligger på samme breddegrader som Rusland og Alaska, har vi knap så hårde vintre på grund af Golfstrømmens varme vand. Ikke desto mindre kan vintertrafikken herhjemme godt være drilsk, når vinteren for alvor læsser sne ud over kørebanen.
Vintertrafikken sikres af den danske glatføremodel
Den danske snerydning og glatførebekæmpelse hører heldigvis til blandt de mest effektive i verden, og vi har næsten vænnet os til, at i hvert fald større veje stort set altid er farbare, og at der som regel er saltet forebyggende, så glatføre sjældent er et problem. Hemmeligheden bag er ”den danske glatføremodel”, som er udarbejdet og løbende ajourføres af DMI. Datamodellen er et uhyre kompliceret stykke ingeniørkunst, der med udgangspunkt i en lang række input er i stand til at give overraskende præcise prognoser for, hvor der eksempelvis er risiko for glatføre.Den danske glatføremodel tager udgangspunkt i de almindelige vejrprognoser, men kombinerer dem desuden med række lokale målinger på 400 udvalgte lokaliteter rundt om i landet. Her overvåges parametre som vejbanens temperatur, fugtighed på vejbanen og i luften, vindstyrke, nedbørsintensitet og en lang række andre metrologiske faktorer. Datamodellen fodres med aktuelle målinger hvert femte minut, og udregner på den baggrund hele tiden aktuelle prognoser. Det er guld værd for dig som trafikant, da der løbende udsendes varsler om lokale risici. Men det er også et uvurderligt redskab for de dagligdags helte, der redder vintertrafikken med sneplove og saltspredere. Glatføremodellen hjælper dem til at sætte ind, hvor behovet er størst, og hele tiden være på forkant med udviklingen.
Fremtidens vejr bliver mere turbulent
Det er efterhånden et faktum, at de globale temperaturer er stigende på grund af klimaforandringer. Her er det måske nærliggende at tro, at det kommer til at betyde mildere vintre og dermed færre problemer med vintertrafikken. Det forholder sig imidlertid lige omvendt. Ganske vist kommer middeltemperaturen til at stige i Danmark, men det medfører samtidig større mængder vanddamp i atmosfæren, og dermed også stigende mængder af nedbør. DMI’s klimamodeller forudsiger faktisk, at det først og fremmest er om vinteren, vi kan forvente stigende nedbørsmængder – og dermed naturligvis også mere slud og sne.Det er dog ikke kun nedbørsmængderne, der ændres på grund af klimaforandringerne. På grund af de større forskelle i temperaturer, forventes vejret også at blive mere ekstremt i sin karakter. Stormene kan eksempelvis blive endnu voldsommere, og nedbørsintensiteten vil kunne slå nye rekorder. Som vintertrafikant skal du derfor ikke regne med, at fremtiden nødvendigvis ser lysere ud rent trafikmæssigt.
Snerydningsvirksomhederne styrker beredskabet
Selv om en del af snerydningsberedskabet varetages af det offentlige, er også mange private specialvirksomheder med til at sikre, at vintertrafikken ”glider” på den gode måde. Hvis der eksempelvis er behov for rydning og glatførebekæmpelse hos virksomheder og på andre private områder, er det de private snerydningsfirmaer, man skal have fat på.Hos de større selskaber er man allerede i fuld gang med at opruste på både knowhow og teknologi med henblik på at kunne imødegå fremtidens mere turbulente vejrforhold. Her er der også fokus på de miljømæssige aspekter. Eksempelvis investeres der flere steder tungt i mere miljøvenlige traktorer og maskiner. Det giver god mening, idet det jo blandt andet er udstødningsgasser fra trafikken, der har været med til at forværre vejrsituationen i første omgang. Et andet område er glatførebekæmpelsen, der traditionelt udføres med almindelig saltning. Det er ganske vist en billig metode, men salt i store mængder er bestemt ikke godt for miljøet. Her er førende selskaber allerede langt fremme med at kunne tilbyde mere miljøvenlige alternativer.