Skip to main content

VI SIGER TAK OG SER FREMAD

TAK FOR I ÅR

Trods et underligt år, hvor mange planlagte arrangementer ikke er blevet som forventet, synes jeg alligevel at vi har oplevet og opnået en masse positive ting i firmaet. Her er mine tanker om året der gik, og hvad jeg ser frem til i det nye år!

Først og fremmest vil jeg gerne lave ananas i egen juice og fremhæve Snevagtens bedste vækstår i antallet af kunder; år 2020. Det selvsamme år har også været beriget med nye bestyrelsesmedlemmer og nye kolleger til kontoret. Kontoret er af samme grund blevet udvidet, således vi har flere kvadratmeter at boltre os på. 

Ikke nok med ovenstående, så synes jeg også at det er værd at fremhæve, at jeg i år har arbejdet fuldtid i 10 år hos Snevagten! Det har der dog ikke været omstændighederne til at kunne fejre, men det vil jeg se frem til i det nye år. Et år, hvor corona forhåbentlig ikke får så meget at skulle sige!

Jeg ser nemlig frem til endnu et år, hvor nye muligheder blomstrer på træerne. 

En af de helt konkrete ting, som jeg ser særligt frem til, er Snevagtens nye CRM-system der snart kommer op og stå. I den forbindelse får vi også Plecto op og køre og dermed får vi en knivskarp salgsmaskine på kontoret! Det ser jeg virkelig frem til!

Jeg håber, at i alle – trods COVID-19 omstændighederne – har haft et godt år, og er motiveret til endnu et. Jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget til at følge med hos hver enkelt af jer, og jeg ser selv frem til at dele ud af Snevagtens bedrifter det kommende år. 

Er der noget specifikt, som du ser frem til?