Skip to main content

“VI SES OM 6 MÅNEDER” – SAGDE HUN

HUN SKAL FØLE SIG VELKOMMEN!

En af mine medarbejdere valgte sidste år at tage til Canada i 6 måneder på udveksling. Nu er Charlotte endelig tilbage, og derfor skal hun have den bedste velkomst! Se dagens video, for at se hvordan jeg gør ☝🏼

Som chef betyder det meget for mig, at alle medarbejdere føler sig velkommen. Derfor er det også vigtigt for mig at vise Charlotte, at hun stadig er en del af teamet, selvom hun ikke har været hjemme i 6 måneder ❄️

I et firma som Snevagten, kan der nemlig ske meget på et halvt år, og af samme grund kunne jeg forestille mig, at man nemt ville føle sig fremmede i firmaet, til trods for at man har arbejdet i firmaet i flere år.

HVORDAN FØLER MAN SIG VELKOMMEN?

Jeg vil gerne sikre mig, at alle har det godt i Snevagten. Men hvad skal man gøre, hvis man har haft en medarbejder der har været fraværende i en længere periode? Der er nogle konkrete ting der skal gøres, men er der andet?

I første omgang, er der en masse information som skal formidles videre. Dernæst skal de muligvis sættes ind i nye systemer og rutiner. Men det vigtigste, tror jeg, er at de socialt føler sig velkommen og accepteret. Hvis man ikke føler sig tilpas i det sociale miljø man befinder sig i, kan det gå ud over ens motivation og effektivitet på arbejdet – er min påstand.

Hvad gør du for at sikre dig, at dine medarbejdere føler sig godt tilpas på arbejdet?