Skip to main content

VI HAR NÅET VORES SALGSMÅL!!! | Afsnit 285 |

NYSALG FOR 7,2 MILLIONER KR.

Efter endt snevejr eller årets første frost, vælter det ind med henvendelser. De sidste tre-fire døgn inden ovenstående video blev optaget, havde vi kørt cirka 2.500 kørsler i hele landet. Det giver en nogenlunde indikation af, hvor mange pladser vi efterhånden kører. På blot få dage, steg kapaciteten fra 1.384 aktive pladser, til 1.409. Denne enorme ekspansion, medførte desuden at vi rundede vores salgsmål! Salgsmålet for denne sæson, var at lukke sager svarende til nysalg på 7,2 millioner kroner. Det vil altså sige, at vi på blot 10 måneder, er vækstet 7,2 millioner på nysalg. Jeg er rigtig glad for at have nået målet, da jeg faktisk i en periode ikke troede på at jeg ville nå det.

HVAD HAR NYSALGET RESULTERET I?

Efter årets første kørsler, kommer der altid en masse henvendelser. I år resulterede det blandt andet i rettelser som f.eks. manglende nøgler og koder, småting hvor der mangler aftaler på pladserne. I ovenstående afsnit, gennemgår vi disse fra en ende af. Derfor har jeg snakket med Lars fra Amager Rullegræs omkring saltbeholdere på forskellige pladser. Saltbeholdere giver mening, når kunden gerne selv vil være hurtige på aftrækkeren. Det kan være udsatte steder som trapper, hvor man ønsker at give en ekstra kærlig hånd. Der blev desuden lavet kortmatriale, da nogle pladser skulle opdateres. Jeg snakkede desuden også med Rasmus angående en plads som han har fået. Den skal han lige ud og kigge på, inden den starter aktivt op i praksis. Afslutningsvis havde jeg også lidt bøvl med nogle byggepladser. Byggepladser kan nemlig ændre entreprenør undervejs, og det skal der også lige være styr på i forhold til fakturering. Det vigtigste er nemlig også, at vi har adgang til pladserne (kort, nøgler, koder mv.). Fordi vi har så mange opgaver efterhånden, har Snevagtens nysalg desuden resulteret i, at flere medarbejdere kommer ind over de samme processer. Eksempelvis skal Mie (Snevagtens bogholder) lære at oprette kunder i SneLogin. Det er gået op for mig, at det er vigtigt at der er flere der kommer ind over flere processer, sådan så vi kan lappe ind over hinanden og ikke nødvendigvis går i stå.