Skip to main content

TREAT YOURSELF!

Hvornår tillader du dig selv, at lave en “treat yourself”?

Selvom jeg tidligere har været den helt store fortaler for at give til sine medarbejdere, købe gavekort hvor det giver mening og meget mere – så er jeg også stor fortaler for at passe på sig selv og forkæle sig selv. Måske ikke helt på den måde, som du forventer jeg mener.

I dag giver jeg nemlig mig selv nogle rigtig gode gaver, som jeg kun kan takke 2020 for:

Snevagten opnåede i 2020, at få det bedste vækstår i antallet af kunder. Det betyder, at vi procentvist er vokset mest i kundemassen, i året der lige er gået. Jeg nævnte det kort i min nytårstale, men det er noget man ikke kan nævne for mange gange. Det er nemlig noget, som jeg er virkelig stolt af.

Endnu en ting jeg tager med fra 2020, er glade medarbejdere. Det er en af de ting, jeg absolut ikke vil gå på kompromis med. En spørgeskemaundersøgelse viser netop også, at det ikke er noget jeg er gået på kompromis med.

Vi har i endnu et år, ikke været i nogen store konflikter. Jeg ved godt hvordan det lyder. Det burde jo selvfølgelig slet ikke ske. Men som erhvervsdrivende, kan man ikke komme udenom at blive uenige med nogen, på et eller andet tidspunkt. Heldigvis, har dette i endnu et år ikke været tilfældet for Snevagten!

Afslutningsvis har der ej heller været nogen uforudsete hændelser i firmaet. Der er ikke kommet en pludselig opsigelse, en kæmpe regning eller maskiner der er gået i stykker på de værste tidspunkter. 

Alt i alt, er jeg meget glad for årets selvforkælelse. Har du husket, at tage dig af dig selv?