Det bliver i dag mere og mere almindeligt at købe sig til snerydningen, og det forstår man i grunden godt. Et tænkt eksempel fra en typisk vintermorgen kunne være følgende: Du står op, og går straks i gang med madpakkesmøringen. Ungerne skal med bussen om tre kvarter, så du må med vold og magt trække dem ud af fjerene med den ene hånd, mens du med den anden smører madpakker og mentalt forbereder morgenmødet på arbejdet. Tidsplanen er presset, men du har styr på det, og det plejer sagtens at kunne lykkes. MEN så ser du, at der er faldet sne i løbet af natten. Nu vælter læsset, for ifølge reglerne skal der ryddes og saltes før klokken 7.
I Danmark er snerydningen organiseret på en sådan måde, at det offentlige tager sig af rydning og saltning af offentlige veje og anlæg, mens de private borgere hver især må sørge for rydning og glatførebekæmpelse på ”egen banehalvdel”. Læs med og bliv lidt klogere på kravene til snerydning og mulighederne for at få opgaven løst tilfredsstillende.
Det er som regel et af de første spørgsmål, der falder os ind, når vi hører, at vinteren har vist sig fra sin hvide side. Børnene spørger, fordi større mængder sne giver bedre muligheder for at udfolde sig på kælkebakken eller med snemandsbygning. Og måske kan der endda være chancer for skolefri. Vi voksne spørger nok mest med henblik på, hvor megen ravage sneen nu vil kunne afstedkomme i denne omgang.
Mange er frustrerede over de travle vintermorgener, hvor det pludselig viser sig, at der er faldet sne i løbet af natten, og at der derfor også lige skal presse en snerydning og saltning ind i programmet. I den situation er det meget naturligt at spørge sig selv, hvad snerydning mon egentlig koster. Spørgsmålet er nemt at stille, men en anelse sværere at besvare. Der er jo selvsagt stor forskel på, om der skal ryddes en fodboldbane eller et frimærke. Men går du i overvejelser om at lægge opgaven ud til en professionel leverandør og dermed få en mindre stressende hverdag, kan du læse med her og få lidt flere input.
Mange tror, at professionelle leverandører af snerydning kun er interesserede i store snerydningsopgaver for erhvervslivet. Sådan var det muligvis også førhen, men i dag skelner de fleste snerydningsfirmaer ikke mellem opgaverne på samme måde, og servicerer også gerne private, uanset opgavens størrelse. Du har derfor i dag rig mulighed for at få hjælp til din snerydning, hvis du af den ene eller den anden årsag hellere vil bruge din tid på noget mere meningsfyldt.
Selv om Danmark ligger på samme breddegrader som Rusland og Alaska, har vi knap så hårde vintre på grund af Golfstrømmens varme vand. Ikke desto mindre kan vintertrafikken herhjemme godt være drilsk, når vinteren for alvor læsser sne ud over kørebanen.
Vintertrafikken sikres af den danske glatføremodel
Den danske snerydning og glatførebekæmpelse hører heldigvis til blandt de mest effektive i verden, og vi har næsten vænnet os til, at i hvert fald større veje stort set altid er farbare, og at der som regel er saltet forebyggende, så glatføre sjældent er et problem. Hemmeligheden bag er ”den danske glatføremodel”, som er udarbejdet og løbende ajourføres af DMI. Datamodellen er et uhyre kompliceret stykke ingeniørkunst, der med udgangspunkt i en lang række input er i stand til at give overraskende præcise prognoser for, hvor der eksempelvis er risiko for glatføre.Den danske glatføremodel tager udgangspunkt i de almindelige vejrprognoser, men kombinerer dem desuden med række lokale målinger på 400 udvalgte lokaliteter rundt om i landet. Her overvåges parametre som vejbanens temperatur, fugtighed på vejbanen og i luften, vindstyrke, nedbørsintensitet og en lang række andre metrologiske faktorer. Datamodellen fodres med aktuelle målinger hvert femte minut, og udregner på den baggrund hele tiden aktuelle prognoser. Det er guld værd for dig som trafikant, da der løbende udsendes varsler om lokale risici. Men det er også et uvurderligt redskab for de dagligdags helte, der redder vintertrafikken med sneplove og saltspredere. Glatføremodellen hjælper dem til at sætte ind, hvor behovet er størst, og hele tiden være på forkant med udviklingen.
Fremtidens vejr bliver mere turbulent
Det er efterhånden et faktum, at de globale temperaturer er stigende på grund af klimaforandringer. Her er det måske nærliggende at tro, at det kommer til at betyde mildere vintre og dermed færre problemer med vintertrafikken. Det forholder sig imidlertid lige omvendt. Ganske vist kommer middeltemperaturen til at stige i Danmark, men det medfører samtidig større mængder vanddamp i atmosfæren, og dermed også stigende mængder af nedbør. DMI’s klimamodeller forudsiger faktisk, at det først og fremmest er om vinteren, vi kan forvente stigende nedbørsmængder – og dermed naturligvis også mere slud og sne.Det er dog ikke kun nedbørsmængderne, der ændres på grund af klimaforandringerne. På grund af de større forskelle i temperaturer, forventes vejret også at blive mere ekstremt i sin karakter. Stormene kan eksempelvis blive endnu voldsommere, og nedbørsintensiteten vil kunne slå nye rekorder. Som vintertrafikant skal du derfor ikke regne med, at fremtiden nødvendigvis ser lysere ud rent trafikmæssigt.
Snerydningsvirksomhederne styrker beredskabet
Selv om en del af snerydningsberedskabet varetages af det offentlige, er også mange private specialvirksomheder med til at sikre, at vintertrafikken ”glider” på den gode måde. Hvis der eksempelvis er behov for rydning og glatførebekæmpelse hos virksomheder og på andre private områder, er det de private snerydningsfirmaer, man skal have fat på.Hos de større selskaber er man allerede i fuld gang med at opruste på både knowhow og teknologi med henblik på at kunne imødegå fremtidens mere turbulente vejrforhold. Her er der også fokus på de miljømæssige aspekter. Eksempelvis investeres der flere steder tungt i mere miljøvenlige traktorer og maskiner. Det giver god mening, idet det jo blandt andet er udstødningsgasser fra trafikken, der har været med til at forværre vejrsituationen i første omgang. Et andet område er glatførebekæmpelsen, der traditionelt udføres med almindelig saltning. Det er ganske vist en billig metode, men salt i store mængder er bestemt ikke godt for miljøet. Her er førende selskaber allerede langt fremme med at kunne tilbyde mere miljøvenlige alternativer.
Alt afhængigt af humør og personlighed kan snerydning opfattes som hyggelig vintermotion eller en irriterende og uforudsigelig ekstraopgave oven i alle de andre gøremål. Hører du til førstnævnte gruppe, er der helt klar mest motion at hente ved at bruge traditionelle metoder med kost og skovl. For de fleste er snerydning dog ikke nogen fornøjelse, og her kan det være fristende at se på mulighederne for at gøre arbejdet lettere. Der er flere muligheder, men den mest effektive er nok en fejemaskine til snerydning.
Køb ikke fejemaskinen for billig
Man kan i dag få fejemaskiner til få tusinde kroner, og det kan umiddelbart synes som en rimelig pris for at lette snerydningen. Men pas på. De fleste fejemaskiner i den prisklasse er først og fremmest beregnede til at feje blade og snavs, og har på ingen måde motorkraft til at håndtere snerydning. Et tyndt hvidt lag frostsne kan selvfølgelig fejes væk uden problemer, men anderledes ser det ud med sne, som måske er delvist tøet og/eller faldet sammen til en kompakt masse. Du har sikker selv prøvet at skulle skovle den slags sne og ved, at der virkelig skal lægges kræfter i.En god fejemaskine, som skal kunne klare alle typer sne, koster typisk 5-10.000 eller endda endnu mere, så det er en investering, der måske lige skal overvejes en ekstra gang.
Fejemaskinen skal vedligeholdes
Umiddelbart kunne man tro, at indkøbet af en sådan maskine vil gøre arbejdet til en leg, og køber man en god fejemaskine til snerydning, er der heller ingen tvivl om, at der kan spares en del tid på selve snerydningen. Skovl og kost kræver ingen vedligeholdelse, men det forholder sig imidlertid anderledes med en fejemaskine.Da fejningen kræver mange kræfter, vil fejemaskinen normalt altid være udstyret med en benzinmotor, og den kræver til gengæld en del service og vedligehold. Der skal skiftes olie og diverse filtre, påfyldes benzin med videre, og man må også påregne løbende udskiftning af reservedele. Løbende vedligeholdelse kan man naturligvis undlade, men så holder motoren ikke så længe, og det er uhensigtsmæssigt ved en så dyr investering.Har du ikke selv den store forstand på motorvedligeholdelse, er det heldigvis noget, du kan betale dig fra. Den lokale ”plæneklipperservice” eller lignende virksomheder kan sagtens hjælpe med en årlig service og løbende reparationer. Du skal dog regne med, at det let koster 1-2.000 på årsbasis, så det er også en post, der bør tages med i budgettet og overvejelserne.
Overvej at købe servicen i stedet
Som det ser ud i dagens Danmark, kan man som tommelfingerregel regne med, at der skal ryddes sne 5-10 gange på en sæson. Det kan derfor være en overvejelse værd, om pengene til en fejemaskine ikke var bedre brugt andetsteds, når behovet efter danske forhold er så forholdsvis begrænset.Har du bedre ting at bruge tiden til end snerydning, kan du også overveje at købe ydelsen hos en professionel udbyder. Virksomhederne gør det i stor stil, og flere og flere private vælger også denne løsning. Professionelle leverandører af snerydning har allerede investeret i gode fejemaskiner og andet egnet udstyr, og hver kunde skal kun betale en lille bid af omkostningerne. Det betyder, at snerydningsservicen ofte er billigere end man skulle tro. Tjek eventuelt prisen hos forskellige udbydere i dit område, og hold den op mod omkostningerne til indkøb af egen fejemaskine og vedligeholdelse af denne.
I dag er ikke fyldt med en masse raketvidenskab. Jeg skal ud til nogle salgsmøder, hvor i får lov til at kigge og lytte lidt med. Selvom det ikke sker det stor, kan det være at jeg siger nogle ting, som du kan bruge til dit næste salgsmøde. Lyt med! 🙂
