Skip to main content

Tag: global opvarmning

Vintervejr i Danmark

Der findes mange forskellige holdninger til vintervejret i Danmark. De fleste børn elsker vinteren, forudsat naturligvis, at der kommer sne. Mange voksne har nok et lidt mere komplekst forhold til vinteren. På sin vis er det smukt med snedækkede landskaber, og frosten er også med til at holde insekter og utøj i ave. På den anden side er vinteren ofte med til at besværliggøre hverdagen, ikke mindst i forhold til transport, hvor snefald kan forårsage forsinkelser og øgede risici.

Læs videre

Hvornår kommer der sne?

Så snart sensommeren går på hæld og vejret for alvor begynder at blive kedeligt, begynder børnene at glæde sig til vinteren: ”Hvornår kommer der sne?”, spørger de med forventning i blikket. Som regel lyder svaret, at det med lidt held bliver allerede ved juletid, men faktisk sker det som regel længe før da. Gennemsnitligt dukker sneen nemlig op allerede i første halvdel af november, og det sker af og til, at vi allerede midt i oktober får de første snebyger. Så med lidt ”held” kan der med andre ord falde sne allerede i efterårsferien.

Stigende gennemsnitstemperaturer forsinker sneen

De fleste er efterhånden klar over, at vejret ikke længere er som i de gode gamle dage. Mange forskere mener i dag, at menneskeheden i større eller mindre grad selv er skyld i, at tingene ændrer sig. Det handler primært om den såkaldte drivhuseffekt, som skyldes udledning af røg og anden luftforurening – de såkaldte drivhusgasser. Gasserne ligger sig som en dyne i atmosfæren, og den holder på varmen. Resultatet er stigende gennemsnitstemperaturer overalt på kloden. En højere gennemsnitstemperatur vil naturligvis have indflydelse på, hvornår der kommer sne. Sne er jo i princippet vand, der fryser til iskrystaller i de øvre luftlag og/eller på vejen ned, og det kræver en temperatur på frysepunktet eller lavere. Vi må derfor forvente, at den første sne i fremtiden sandsynligvis vil falde senere på året end det er tilfældet i dag.

Mere sne til Danmark i fremtiden

De fleste gætter umiddelbart på, at stigende gennemsnitstemperaturer alt andet lige må betyde mindre snemængder, men sådan kommer det sandsynligvis ikke til at gå. Stigende temperaturer betyder nemlig, at der samler sig større mængder af vanddamp i atmosfæren, og i Danmark forudsiger DMI, at det især bliver et udbredt fænomen i vinterhalvåret. Det kommer til at medføre mere nedbør i vinterhalvåret, og i perioder med temperaturer under frysepunktet vil nedbøren naturligvis falde som sne. Børnene vil måske opfatte det som godt nyt, men bagsiden af medaljen er naturligvis, at infrastrukturen kan blive påvirket i mere negativ retning. Vintertrafikken vil blive mere besværliggjort, og udgifterne til at snerydning og glatførebekæmpelse vil stige. DMI forudsiger også, at vejret kan blive mere ekstremt. Årsagen er blandt andet, at de geografiske temperaturforskelle vil være stigende. Det betyder kraftigere vindstyrker, og ophobningen af vand i atmosfæren vil også kunne medføre højere intensitet i nedbøren.

Oprustning til fremtiden

Selv om ændringerne i de danske vejrforhold naturligvis ikke sker fra det ene år til det næste, er tidshorisonten for betydelige ændringer alligevel ikke så fjern endda. Mange snerydningsvirksomheder er da også allerede begyndt at opruste til fremtiden med indkøb af nye og bedre snerydningsmaskiner. Det er i øvrigt også en gevinst for miljøet, for nyere traktorer og andet materiel forurener langt mindre end førhen. Og netop forureningen er jo en af de primære årsager til, at der er vejrmæssige problemer i udsigt. Som forbrugere kan vi heldigvis være med til at påvirke den positive udvikling ved at lægge snerydningsordrerne hos de virksomheder, der har fokus på miljøet. Det koster ikke nødvendigvis ekstra at være selektiv, men miljøet vinder, og ”mange bække små” kan måske være med til at påvirke fremtidens vejrsituation i positiv retning.

Mere snevejr i Danmark

De fleste danske børn elsker snevejr, og som forældre kan vi som regel også sagtens se de mange positive sider ved dette vinterfænomen. Et snedækket landskab kan være uendelig smukt, og snevejr kan være både charmerende og magisk. I modsætning til børnene kender vi dog også sneens mange negative konsekvenser. Dels betyder det ekstraarbejde med snerydning og saltning på havegang og fortov, men det kan også kaste grus i samfundsmaskineriet i forhold til infrastruktur og sikkerhed. Når børnene ønsker sig mere snevejr i Danmark, er det derfor et ønske, som vi må tage til efterretning med lidt blandede følelser.

DMI forudsiger mere snevejr i fremtiden

Meget tyder dog på, at børnenes ønsker kommer til at gå i opfyldelse. DMIs klimamodeller forudsiger nemlig, at fremtiden kommer til at byde på mere nedbør i Danmark, særligt i vinterhalvåret. De fleste ville nok have troet, at den globale opvarmning naturligt ville medføre et mere mildt klima, men sådan kommer det nok desværre ikke til at gå. Ganske vist stiger gennemsnitstemperaturen en anelse, men det medfører samtidig, at der samler sig mere vanddamp i de øvre luftlag. Og den vanddamp falder som nedbør. Paradoksalt nok vil de stigende temperaturer derfor medføre mere sne i fremtiden. Desværre er der også meget, der tyder på, at vejrforholdene generelt vil blive mere ekstreme. De geografiske temperaturforskelle vil blive større, og det betyder, at vejret så at sige intensiveres i sin karakter. Stormene kan eksempelvis blive mere ekstreme, og nedbørsintensiteten vil ligeledes kunne forventes af være mere volatil. Vi ser allerede den begyndende tendens rundt om i verden, hvor naturkatastroferne gang på gang slår nye kedelige rekorder. Men vi må også selv forvente at komme til at mærke mere til det, for eksempel i form af ekstremt snevejr i Danmark eller skybrud af hidtil usete dimensioner.

Hvordan forbereder man sig bedst?

Det er klart, at vejrforholdene ikke ændrer radikalt karakter fra det ene år til det næste. Der vil snarere være tale om en gradvis ændring, som dog vil gå hurtigere, end de fleste forestiller sig. Herhjemme er vi i princippet godt rustede i forhold til øget snevejr i Danmark. Vi har nemlig DMIs ”glatføremodel” – en avanceret computermodel, som meget præcist forudsiger eventuelle problemer i vintertrafikken. Både offentlige og private snerydningsvirksomheder kan rykke ud tidligt i forløbet, når der er optræk til snefald eller glatte veje. De fleste snerydningsfirmaer er for længst begyndt at opruste flåden med nyere og bedre udstyr. Et stigende antal danskere (såvel private som virksomheder) outsourcer i dag også snerydning og glatførebekæmpelse. Prisen er så lav, at det ofte ikke kan betale sig at stå med opgaven selv. Når du vælger snerydningsfirma, kan det derfor være en god ide at se nærmere på, hvordan den enkelte virksomhed er klædt på til de nye tider. Er maskinparken forældet, eller bruges der nyt og miljørigt materiel? Har virksomheden størrelse, kapacitet og erfaring til at kunne håndtere tingene, når vejret virkelig raser? Er der backup på saltforsyningen, så lagrene ikke slipper op, hvis det bliver en streng og langvarig vinter? Osv. I milde vintre er det som regel ikke så svært at skaffe hjælp til snerydningen, men eksempelvis vinteren i 2010 synliggjorde, hvor galt det kan gå. Her gik hjælpen til de højstbydende, og hen på vinteren var salt en mangelvare, der blev solgt til ublu priser. Siden da er det faktisk blevet mere almindeligt at ”forsikre sig” mod den slags hændelser, akkurat som man har gjort det i udlandet i mange år. Det kan for eksempel ske ved at lave snerydningskontrakter, som er bindende for leverandøren, uanset hvor voldsomt det danske snevejr går hen og bliver. Den faste pris er nem at budgettere med, og man kan sove roligt om natten.