De fleste danske børn elsker snevejr, og som forældre kan vi som regel også sagtens se de mange positive sider ved dette vinterfænomen. Et snedækket landskab kan være uendelig smukt, og snevejr kan være både charmerende og magisk. I modsætning til børnene kender vi dog også sneens mange negative konsekvenser. Dels betyder det ekstraarbejde med snerydning og saltning på havegang og fortov, men det kan også kaste grus i samfundsmaskineriet i forhold til infrastruktur og sikkerhed.
Når børnene ønsker sig mere snevejr i Danmark, er det derfor et ønske, som vi må tage til efterretning med lidt blandede følelser.
DMI forudsiger mere snevejr i fremtiden
Meget tyder dog på, at børnenes ønsker kommer til at gå i opfyldelse. DMIs klimamodeller forudsiger nemlig, at fremtiden kommer til at byde på mere nedbør i Danmark, særligt i vinterhalvåret. De fleste ville nok have troet, at den globale opvarmning naturligt ville medføre et mere mildt klima, men sådan kommer det nok desværre ikke til at gå. Ganske vist stiger gennemsnitstemperaturen en anelse, men det medfører samtidig, at der samler sig mere vanddamp i de øvre luftlag. Og den vanddamp falder som nedbør. Paradoksalt nok vil de stigende temperaturer derfor medføre mere sne i fremtiden.
Desværre er der også meget, der tyder på, at vejrforholdene generelt vil blive mere ekstreme. De geografiske temperaturforskelle vil blive større, og det betyder, at vejret så at sige intensiveres i sin karakter. Stormene kan eksempelvis blive mere ekstreme, og nedbørsintensiteten vil ligeledes kunne forventes af være mere volatil. Vi ser allerede den begyndende tendens rundt om i verden, hvor naturkatastroferne gang på gang slår nye kedelige rekorder. Men vi må også selv forvente at komme til at mærke mere til det, for eksempel i form af ekstremt snevejr i Danmark eller skybrud af hidtil usete dimensioner.
Hvordan forbereder man sig bedst?
Det er klart, at vejrforholdene ikke ændrer radikalt karakter fra det ene år til det næste. Der vil snarere være tale om en gradvis ændring, som dog vil gå hurtigere, end de fleste forestiller sig. Herhjemme er vi i princippet godt rustede i forhold til øget snevejr i Danmark. Vi har nemlig DMIs ”glatføremodel” – en avanceret computermodel, som meget præcist forudsiger eventuelle problemer i vintertrafikken. Både offentlige og private snerydningsvirksomheder kan rykke ud tidligt i forløbet, når der er optræk til snefald eller glatte veje.
De fleste snerydningsfirmaer er for længst begyndt at opruste flåden med nyere og bedre udstyr. Et stigende antal danskere (såvel private som virksomheder) outsourcer i dag også snerydning og glatførebekæmpelse. Prisen er så lav, at det ofte ikke kan betale sig at stå med opgaven selv. Når du vælger snerydningsfirma, kan det derfor være en god ide at se nærmere på, hvordan den enkelte virksomhed er klædt på til de nye tider. Er maskinparken forældet, eller bruges der nyt og miljørigt materiel? Har virksomheden størrelse, kapacitet og erfaring til at kunne håndtere tingene, når vejret virkelig raser? Er der backup på saltforsyningen, så lagrene ikke slipper op, hvis det bliver en streng og langvarig vinter? Osv.
I milde vintre er det som regel ikke så svært at skaffe hjælp til snerydningen, men eksempelvis vinteren i 2010 synliggjorde, hvor galt det kan gå. Her gik hjælpen til de højstbydende, og hen på vinteren var salt en mangelvare, der blev solgt til ublu priser. Siden da er det faktisk blevet mere almindeligt at ”forsikre sig” mod den slags hændelser, akkurat som man har gjort det i udlandet i mange år. Det kan for eksempel ske ved at lave snerydningskontrakter, som er bindende for leverandøren, uanset hvor voldsomt det danske snevejr går hen og bliver. Den faste pris er nem at budgettere med, og man kan sove roligt om natten.
