Når man skal prissætte lokationer, er det vigtigt at man overvejer hvilke priser man afgiver. Den pris man sender afsted, skal nemlig give mening for alle. Dermed sagt, at vores leverandører ikke skal have ‘slaveløn’. Det er ikke sådan Snevagten kører sin forretning. “Hvordan finder man helt konkret frem til hver enkelt prissætning?”, spørger du måske. Jeg har nedenfor lavet en udførlig beskrivelse, sådan så du derhjemme, kan forstå tankegangen bag vores forretning.
MINE KONKRETE TILTAG
I dagens afsnit, er jeg i gang med at besigtige pladser for en stor kunde, DEAS. Det er en vigtig kunde for os, og derfor vælger jeg også at besigtige alle pladser. På den måde kan jeg være sikker på, at jeg leverer den skarpeste pris jeg overhovedet kan. Store opgaver kræver stor forberedelse. Sådan er jeg nødsaget til at tænke.
På den plads jeg besigtiger i dag, er der eksempelvis en masse svalegange og enkelte dybe kældertrapper. Først og fremmest kan det blive dyrt, fordi svalegangene skal tages med UREA. Det gør man, for at beskytte materialet. Hvis disse håndarbejds-opgaver derudover skal tages hver gang leverandøren bliver kaldt ud, bliver det en dyr affære. Af samme grund tilbyder jeg kunden, at disse elementer bliver ad-hoc opgaver. Det vil sige, at det er steder der måske kun skal køres hver 2. eller 3. gang leverandøren er derude. Det bliver derfor et spørgsmål om vurdering.
Nogle andre ting jeg gør, er at have tæt dialog med mine mænd ude i marken. På den måde kan vi i fællesskab finde frem til en skarp pris. Leverandørerne er nemlig også ude og besigtige pladserne, og kan derfor give deres egen mening til kende i forhold til hvordan driften giver bedst mening. Dette er nødvendigt, da vi ikke er interesseret i at underbyde.
