Skip to main content

Snevagten bliver i sæson 18/19, som Ironman 2.0 | Afsnit 112 |

Snevagten 2.0/opdateret Ironman

I dagens video afholder jeg bestyrelsesmøde, med henblik på Snevagten 2.0. Kort fortæller jeg, at jeg forsøger at udvikle Snevagten A/S og dermed skabe et endnu bedre firma. Det er vigtigt for mig, at jeg konstant udvikler i firmaet – ellers kommer jeg og firmaet, til at sidde fast. Samfundet udvikler sig hele tiden og det der var fedt og smart i går, er måske ikke nær så fedt og smart i dag. Derfor er det vigtigt at følge med og lytte til, hvad samfundet har brug for. Ved at gøre dette, holder jeg mig hele tiden på samme bølgelængde, som mine kunder. Kun på den måde, er jeg attraktiv for dem.

At forny sit firma

At holde sig ajour med teknologien og værdierne i det samfund vi lever i, er et vigtigt kriterie for et succesfuldt firma. For at kunne blive ved med at være produktive, er det essentielt at have de nyeste systemer, samtidig med at det er vigtigt at være effektive. I et tidligere blogindlæg har jeg nævnt, at jeg har arbejdet på en prisberegner, som er let tilgængelig for alle. På den måde har jeg forsøgt, at effektivisere processen for kunden, men også for mine ansatte i forbindelse med kontraktskrivning. Dermed bliver vi altså også mere produktive. Sådanne tiltag er vigtige at indvige i firmaer – efter min mening.