Skip to main content

PRIMÆRE, SEKUNDÆRE OG PERIFERE OPGAVER

Primære opgaver kommer først

Når tiden er som den er, når man har en to uger gammel baby og når arbejdsdagen er kort, så kræver det en hvis skemalagt dag. Således håndterer jeg det:

Jeg forsøger at få et par effektive morgentimer, gerne fra cirka kl. 05.00, hvilket er tidspunktet jeg cirka står op i hverdagene. Her forsøger jeg at få arbejdet et par timer, mens jeg nogle dage også tager mig af Cleo. 

Når klokken er cirka 08.00 begynder vi at bevæge os mod Nessas vuggestue, hvor jeg som regel forsøger at aflevere. På den måde “aflaster” jeg Nathalie i det omfang jeg kan. 

Når jeg kommer på arbejde omkring kl. 08.30, har jeg til cirka 14.00, før jeg er nødt til at gå. Det stiller krav til min prioritering af arbejdsopgaver, hvor driften og den eksisterende kundemasse er mit primære fokus. Alt jeg laver derefter er anden prioritet – og det er nødt til at forholde sig således. 

Når familien efterfølgende er lagt og sover trygt og godt, så kan jeg godt tage nogle timer derhjemme igen. Det er min måde at skemalægge arbejdet lidt skævt, men samtidig få fuldt udbytte af de timer hvor hele familien er samlet derhjemme. 

Jeg ved ikke hvordan du prioriterer din tid, men måske du har lignende struktur i din hverdag? Måske ikke nødvendigvis med et vækkeur der ringer kl. 05.00, men måske dit valg af arbejdstimer, således du kan prioritere nogle anderledes ting i løbet af de lyse timer?