Skip to main content

Hvordan afstresser du? | Afsnit 129 |

Redskaber til at slappe af

Hvordan afstresser man? Er der overhovedet et facit på spørgsmålet? Desværre er svaret nej. Der er mange forskellige måder, hvorpå man kan afstresse. Det er fordi, det er forskelligt fra person til person, hvad der egentlig virker afstressende. Mange gange har jeg hørt fra mit netværk, at de læser bøger. Andre i mit netværk siger, at de går eller løber en tur. Det er meget forskelligt hvad der virker på os, som individ. Ingen af de nævnte ting virker på mig. Jeg skal ud og lave noget.

“Mig-tid” er vigtigt

En ting som jeg vælger at gøre for mig selv, er at tage på jagt. Jagt har jeg også nævnt i et tidligere afsnit. Det afstresser mig. Det er på den måde, at jeg virkelig lukker alt arbejde ude. Hvis jeg ligger derhjemme med Nessa, læser en bog, går en tur eller lignende, så kan mine tanker nemt gå hen på arbejde. Men når jeg er afsted på jagt, så skal jeg være fokuseret på at ramme næste mål, så der har jeg ikke tid eller plads til at tænke på andet. Derfor virker jagt utrolig godt for mig. Hvis du har nogen erfaringer med at afstresse eller nogen gode råd, som du har lyst til at dele med andre, så kan du finde mig på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/christoffergade/ og deltage i dialogen omkring dagens emne.