Skip to main content

HVAD NU HVIS…

Hvad nu hvis?

… Facebook og Instagram blev fjernet fra hele Europa. Hvad ville jeg gøre med hensyn til marketing og hvordan ville tingene ændre sig? Jeg har gjort mig lidt overvejelser om netop dette! 

For et par uger siden gik der snak om, at Facebook og Instagram ville blive fjernet fra hele Europa. Det ville ske, fordi Facebook (og Instagram) som udgangspunkt ikke har interesse i at ændre deres data-betingelser efter GDPR-loven som er gældende i Europa.

Hvis det blev en realitet, ville Snevagten skulle genoverveje deres strategi og tænke i nye baner. Der ville ikke længere være noget der hed Facebook-annoncering og vores sociale medie platforme ville ikke længere kunne bruges. 

Heldigvis for os, er LinkedIn vores primære kanal, hvilket vi nok derfor fortsat ville bruge, måske endda mere intenst end vi i forvejen gør, i et forsøg på at opnå “taletid”. LinkedIn er nemlig ikke ejet af Facebook, som Instagram er. Vi ville samtidig nok også investere endnu mere tid på Google og SEO-optimering, således vi ville ligge øverst på diverse Google-søgninger. 

Det ville nok også betyde, at priserne ville blive dyre, fordi alle virksomheder i alle brancher ville være tvunget til at finde nye måder at være “top-of-mind” hos kunderne. Det er derfor ikke til at vide, hvor længe strategien ville kunne fortsætte.

Hvilke tanker har du gjort dig, hvis Facebook og Instagram blev fjernet for markedet i Europa? 🙂