Skip to main content

HJÆLP DEM, SOM HJÆLPER DIG | Afsnit 195 |

Et arrangement for dem, der hjælper min forretning

Årets årlige arrangement er desværre overstået. Det har været en lang proces og har medført meget planlægning, for en enkelt aften. En aften, som jeg ikke ville være foruden. I har efterhånden hørt meget om alt det praktiske, som følger sådan et arrangement. Men hvordan forløb aftenen? Kort sagt: Fuldstændig fantastisk. Jeg havde i hvert fald en fantastisk aften, og jeg har ikke fået dårlig feedback. Jeg havde bestilt lækker 7 retters menu, underholdning, god vin og godt selskab. Det vil sige, at jeg nærmest havde opskriften på en succesrig aften.

Hvorfor?

Jeg mener, at man skal passe på dem, som passer på dig. Jeg har et rigtig godt og stærkt netværk, som til dagligt er med til at drive Snevagten på den ene eller den anden måde. Det synes jeg, er vigtigt at anerkende. Derfor har jeg valgt at bruge tid på at arrangere en god aften, så jeg kan vise min taknemlighed. Desuden er de alle mennesker, som jeg godt kan lide at bruge tid med. Derfor er det samtidig en “win/win” situation. Desuden forstærker jeg båndet til mit netværk, og forhåbentlig giver dem lyst til at blive ved med at hjælpe mig og min forretning. Jeg vil gerne sige tusinde tak til alle der deltog, og hjalp mig i planlægningsfasen. Det sætter jeg stor pris på.