Regler for snerydning

Regler for glatførebekæmpelse og snerydning

Børnene jubler, når sneen falder, og det er da også på mange måder hyggeligt med snevejr. Men som voksne kender vi også bagsiden af medaljen: Der skal ryddes sne på trappen, havegangen og fortovet, og morgenerne bliver lidt mere hektiske, når man både skal tidligere ud i trafikken og desuden nå at have snerydningen klaret inden da. Alle ved, at de skal rydde sne på egen matrikel, men hvordan er det nu lige reglerne for snerydning er?

HVORNÅR SKAL DER RYDDES SNE OG GLATFØREBEKÆMPES?

Reglerne for den private snerydning er faktisk ganske skrappe. Alle de steder, hvor postbuddet, skraldemanden eller andre gæster færdes på din matrikel, skal være ryddet og glatførebekæmpet fra klokken 7 morgen til 22 aften. Eneste undtagelse er søndag, hvor du kan sove en time længere og vente til klokken otte om morgenen. Dog er du ikke blot ansvarlig for selve snerydningen, men skal også sørge for glatførebekæmpelse, for eksempel i form af grusning eller saltning. Hvis der falder sne, mens du er på arbejde, er du også undskyldt, hvis blot du sørger for at komme efter det forsømte, så snart du kommer hjem.

HVOR SKAL DER RYDDES SNE OG GLATFØREBEKÆMPES?

Som udgangspunkt bestemmer du selv over din matrikel og må eksempelvis gerne lade haven ligge hen i snedækket tilstand. Men der hvor din private ejendomsret krydser det offentlige, er du ansvarlig. Det betyder, at du skal sørge for, at adgangsforholdene på selve matriklen er sikre for enhver, der har ærinde, og derfor skal der eksempelvis ryddes sne og saltes på trapper og havegange, i indkørsler og lignende. Din snerydningspligt omfatter dog også det fortov, der grænser op til din grund. Reglerne for snerydning på fortove er relativt simple: Som udgangspunkt har du pligt til at rydde de første ti meter fra skel. Her skal fortovet ryddes i hele sin bredde, eller i hvert fald de første to meter, hvis der er særlig bredt. De ti meter gælder dog ikke, hvis der er kortere afstand til områder, hvor andre har rydningsforpligtelsen. Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor der løber en gågade lige udenfor din hoveddør. Når du rydder, skal du så vidt muligt samle sneen i en vold langs rendestenen, enten yderst på fortovet eller inderst på kørebanen. Samtidig må du naturligvis ikke blokere for eksempelvis cykelstier, offentlige postkasser, brandhaner eller andre vigtige funktioner. Er der en cykelsti på dit domæne, skal du også sørge for, at den er farbar. Selv hvis eventuelle blokeringer skyldes de offentlige sneplove, er det stadig dig, der har pligt til at rette op på problemerne. Det offentlige rydder ikke mindre private veje og fællesveje. Her er det også dig, der hænger på ansvaret – eventuelt via en grundejerforening. Ud over selve snerydningen og glatførebekæmpelsen, skal du naturligvis også sørge for, at der eksempelvis ikke kan falde istapper ned i hovedet på forbipasserende eller ske andre vinterrelaterede ulykker. Enten skal du fjerne årsagen til risikoen, eller også skal du afspærre området, så ulykker forebygges. 

SKAL JEG OGSÅ SØRGE FOR SNERYDNING, SELVOM JEG IKKE ER HJEMME?

Hvis sneen falder, mens du for eksempel er på ferie, er ansvaret stadig dit. Her må du enten have særlige aftaler med nabo eller genbo, eller eventuelt en aftale med et snerydningsfirma. Flere og flere vælger i dag at indgå kontrakt med en ekstern leverandør af snerydning. Det er som regel billigere end man skulle tro, og i en fortravlet hverdag kan det være en nødvendig prioritering, hvis du har vigtigere ting at tage dig til end at skulle stå stand by og afvente vejrgudernes indskydelser.

HVAD SKER DER, HVIS SNERYDNINGS-REGLERNE IKKE OVERHOLDES?

Hvert år falder masser af danskere, fordi der ikke er glatførebekæmpet på fortove og stier. Sjovt ser det ud, og som regel slipper man da heldigvis også med en forskrækkelse og lidt lettere knubs. Men der er desværre også masser af eksempler på, at det kan være mere alvorligt. Brækkede arme og ben, hjernerystelser og så videre. Derfor er der lavet regler for, hvor og hvornår du skal glatførebekæmpe. Mange tager alt for let på reglerne, måske fordi sanktionerne er ret begrænsede.I princippet kan politiet udstede en bøde, hvis du ikke overholder reglerne for snerydning og glatførebekæmpelse. Hvis du gentagne gange ikke rydder og salter, som loven foreskriver, kan kommunen vælge at lade andre varetage opgaven på din regning. Og det bliver som regel ikke billigt. Rigtig galt kan det dog gå, hvis nogen rent faktisk kommer til skade på grund af din manglende snerydning og glatførebekæmpelse. Det skal ganske vist kunne bevises, at du ikke har overholdt dine forpligtelser, men det kræver blot et vidneudsagn eller lignende. I sådanne tilfælde bliver du erstatningsansvarlig, og det kan have et betydeligt omfang: Der kan for eksempel være tale om erstatning af ødelagt tøj og udstyr samt erstatning for svie og smerte, men du risikerer også at skulle betale erstatning for varige mén, tab af erhvervsevne og tabt arbejdsfortjeneste i den henseende. Det kan med andre ord blive en alvorlig økonomisk lussing.

LAD EVENTUELT ANDRE KLARE SNERYDNINGEN

Flere og flere vælger den nemmeste og sikreste løsning – nemlig at lade professionelle klare ærterne. De laver ikke andet og har desuden udstyret til at klare opgaven hurtigt og effektivt. Regner du lidt på, hvor lang tid der reelt går med snerydning sæsonen igennem, kan det vise sig at være den bedste løsning, hvis du selv kan bruge din tid bedre andre steder. Nogle synes til gengæld, at det er hyggeligt at komme ud i den friske luft og svinge skovlen, og så er der naturligvis ingen grund til at betale andre for at få fornøjelsen. Uanset hvilken løsning du vælger, er hovedsagen, at reglerne for snerydning bliver overholdt, så du har din ryg fri.

Formålet med reglerne er naturligvis at forebygge, at nogen falder og kommer til skade. Hvis det sker, risikerer du faktisk at blive gjort erstatningsansvarlig, og foruden at skulle betale for svie og smerte kan det også indebære erstatning for tabt førlighed og måske deraf følgende tabt arbejdsfortjeneste.