Skip to main content

Deler ud af min erfaring: “LinkedIn er et vigtigt redskab at kende til” | Afsnit 93 |

Gode redskaber til erhvervslivet

En af de ting jeg har lært i løbet af min tid i erhvervslivet er, at det er vigtigt at interagere med de kunder jeg er i kontakt med i løbet af min dag. Måden hvorpå jeg kan vedligeholde mit netværk, er blandt andet gennem platformen LinkedIn. Hør med i videoen, hvor jeg deler ud af den erfaring jeg har fået. Det er altid en god idé, at dele ud af gode råd og livserfaringer, så vi kan blive ved med at gøre hinanden klogere.

LinkedIn som platform

En af de ting, som jeg har fortalt mine studentermedarbejdere, Isabel og Charlotte, er bl.a., at det er vigtigt for dem, at skabe et netværk omkring dem selv til senere brug – fx til når de er færdige med studielivet. Det betyder efterhånden meget at være online og mange stillinger rundt i Danmark bliver ofte besat af netværkets netværk. Derfor har jeg valgt at give min erfaring videre til dem – og nu også jer – i et forsøg på at stille dem og jer bedre, til jobsøgningen på et senere tidspunkt. Selvfølgelig har LinkedIn ikke kun en fordel for dem og jer som privatperson, men også for Snevagten og andre virksomheder, hvor deres ansatte bruger denne platform. Udadtil er dette nemlig en god måde, at have flere ude på platformen, der kan være et forbillede for erhvervet og virksomheden. Hvilket råd kan dine nærmeste måske få brug for?