Skip to main content

Dagens gode råd til den selvstændige | Afsnit 192 |

Ferie til den selvstændige

Mange selvstændige glemmer sig selv (og til tider familien), idet de drukner i arbejde. Den selvstændige går meget op i forretningen og ønsker at se den i vækst. Det er til at forstå, hvis forretningen nærmest fungerer som den selvstændiges barn. Det kender jeg alt til. Jeg har også svært ved at ligge arbejdet på hyldet. I 4 år, holdte jeg ikke ferie. Jeg afholdte måske et par dages fri hist og her, eller tillod mig selv at gå tidligt engang i mellem, men ingen ferie. Det er jeg til gengældt begyndt at gøre nu.

Jeg er begyndt at holde ferie, lige op mod en hård periode. F.eks. hvis jeg ved, at jeg de næste mange måneder skal afholde rigtig mange møder, eller færdiggøre rigtig mange store tilbud eller lign. At afholde ferie, er for mig en måde at blive frisk og veludhvilet på. Det er ekstremt vigtigt for mig, at jeg er klar i hovedet, når arbejdet skal til at fylde endnu mere, end det er i forvejen gør.

Hvordan finder jeg tid?
Hvordan kan jeg tillade mig selv, at holde ferie? Først og fremmest, så handler det om, at man skal tillade sig selv at holde fri. Indse, at du ikke er en maskine der kan køre 365 dage om året. Derudover, har jeg været god til at opbygge viden i løbet af mine år som selvstændig. Det vil sige, at jeg har lært mange ting, således jeg ikke skal bruge lang tid på det nu. På den måde, har jeg heller ikke så travlt og kan planlægge mange af mine gøremål. Det handler hele tiden om at være på forkant. Hvis du hele tiden har en følelse af, at være bagud, så er det svært at tillade sig selv at holde en pause. Derfor er mit bedste råd, at man skal være på forkant med de ting man kan.