Skip to main content

12 ejendomme klaret på 1 dag | Afsnit 193 |

Hvor hurtig får du klaret en opgave?

Jeg ved ikke, hvordan din holdning er. Men når jeg får en opgave, vil jeg gerne have den klaret samme dag. Det er selvfølgelig ikke altid, at opgaver behøver at blive klaret samme dag. Hvis jeg f.eks. skal lave et tilbud til en storkunde, kræver opgaven mere omtanke og nøjsomhed, end hvad en dag kan indeholde. Samtidig er det heller ikke alle opgaver, som har en deadline. Det vil sige, at det ikke er en hasteopgave. Nogen tilbudssager kan måske først bliver afsluttet efter et bestyrelsesmøde eller efter et møde i ejerforeningen. Disse møder kan tage sted 1,5 måned efter tilbuddet er blevet sendt. På den måde har disse sager ikke samme prioritet, som sager der har en deadline.

Hurtig eksekvering

Nogen gange får vi mulighed for at afgive et tilbud “nu og her”, hvorfor der også skal ske eksekvering hurtigt. Det hænder, at jeg lukker aftaler, udelukkende fordi jeg er “hurtig på aftrækkeren”. Derfor er min klare holdning også,  at der skal eksekveres hurtigt på arbejdsopgaver. Det gælder alle opgaver, uanset deadline. En kunde skal selvfølgelig ikke vente 1 måned med at modtage et tilbud, fordi de først har bestyrelsesmøde i den efterfølgende måned. Alle opgaver skal selvfølgelig klares, så hurtigt som muligt. Dog er der selvfølgelig en prioritering, der skal laves. Det er en helt anden snak.