Skip to main content

Regler for snerydning på fortove

Som bekendt er det kommunen, der har ansvar for rydning af offentlige veje og arealer, men private borgere skal bære deres del af byrden. Derfor er der særlige regler for blandt andet rydning af fortove, og det kan du læse mere om i det følgende.

Læs videre

Regler for snerydning i København

Som udgangspunkt gælder de samme regler for snerydning i København som for resten af landet, men detaljerne kan være en smule mere komplicerede, når det gælder tæt bymæssig bebyggelse. Læs med og få din viden opdateret, hvis du er i tvivl om snerydnings-reglerne.

Læs videre

Få den bedste pris på snerydning

Det bliver i dag mere og mere almindeligt at købe sig til snerydningen, og det forstår man i grunden godt. Et tænkt eksempel fra en typisk vintermorgen kunne være følgende: Du står op, og går straks i gang med madpakkesmøringen. Ungerne skal med bussen om tre kvarter, så du må med vold og magt trække dem ud af fjerene med den ene hånd, mens du med den anden smører madpakker og mentalt forbereder morgenmødet på arbejdet. Tidsplanen er presset, men du har styr på det, og det plejer sagtens at kunne lykkes. MEN så ser du, at der er faldet sne i løbet af natten. Nu vælter læsset, for ifølge reglerne skal der ryddes og saltes før klokken 7.

Læs videre

De officielle krav til snerydning

I Danmark er snerydningen organiseret på en sådan måde, at det offentlige tager sig af rydning og saltning af offentlige veje og anlæg, mens de private borgere hver især må sørge for rydning og glatførebekæmpelse på ”egen banehalvdel”. Læs med og bliv lidt klogere på kravene til snerydning og mulighederne for at få opgaven løst tilfredsstillende.

Læs videre

Hvor meget sne er der faldet?

Det er som regel et af de første spørgsmål, der falder os ind, når vi hører, at vinteren har vist sig fra sin hvide side. Børnene spørger, fordi større mængder sne giver bedre muligheder for at udfolde sig på kælkebakken eller med snemandsbygning. Og måske kan der endda være chancer for skolefri. Vi voksne spørger nok mest med henblik på, hvor megen ravage sneen nu vil kunne afstedkomme i denne omgang.

Læs videre

Hvad koster snerydning egentlig?

Mange er frustrerede over de travle vintermorgener, hvor det pludselig viser sig, at der er faldet sne i løbet af natten, og at der derfor også lige skal presse en snerydning og saltning ind i programmet. I den situation er det meget naturligt at spørge sig selv, hvad snerydning mon egentlig koster. Spørgsmålet er nemt at stille, men en anelse sværere at besvare. Der er jo selvsagt stor forskel på, om der skal ryddes en fodboldbane eller et frimærke. Men går du i overvejelser om at lægge opgaven ud til en professionel leverandør og dermed få en mindre stressende hverdag, kan du læse med her og få lidt flere input.

Læs videre

Få hjælp til din snerydning

Mange tror, at professionelle leverandører af snerydning kun er interesserede i store snerydningsopgaver for erhvervslivet. Sådan var det muligvis også førhen, men i dag skelner de fleste snerydningsfirmaer ikke mellem opgaverne på samme måde, og servicerer også gerne private, uanset opgavens størrelse. Du har derfor i dag rig mulighed for at få hjælp til din snerydning, hvis du af den ene eller den anden årsag hellere vil bruge din tid på noget mere meningsfyldt.

Læs videre

Vintertrafik i Danmark

Selv om Danmark ligger på samme breddegrader som Rusland og Alaska, har vi knap så hårde vintre på grund af Golfstrømmens varme vand. Ikke desto mindre kan vintertrafikken herhjemme godt være drilsk, når vinteren for alvor læsser sne ud over kørebanen.

Vintertrafikken sikres af den danske glatføremodel

Den danske snerydning og glatførebekæmpelse hører heldigvis til blandt de mest effektive i verden, og vi har næsten vænnet os til, at i hvert fald større veje stort set altid er farbare, og at der som regel er saltet forebyggende, så glatføre sjældent er et problem. Hemmeligheden bag er ”den danske glatføremodel”, som er udarbejdet og løbende ajourføres af DMI. Datamodellen er et uhyre kompliceret stykke ingeniørkunst, der med udgangspunkt i en lang række input er i stand til at give overraskende præcise prognoser for, hvor der eksempelvis er risiko for glatføre. Den danske glatføremodel tager udgangspunkt i de almindelige vejrprognoser, men kombinerer dem desuden med række lokale målinger på 400 udvalgte lokaliteter rundt om i landet. Her overvåges parametre som vejbanens temperatur, fugtighed på vejbanen og i luften, vindstyrke, nedbørsintensitet og en lang række andre metrologiske faktorer. Datamodellen fodres med aktuelle målinger hvert femte minut, og udregner på den baggrund hele tiden aktuelle prognoser. Det er guld værd for dig som trafikant, da der løbende udsendes varsler om lokale risici. Men det er også et uvurderligt redskab for de dagligdags helte, der redder vintertrafikken med sneplove og saltspredere. Glatføremodellen hjælper dem til at sætte ind, hvor behovet er størst, og hele tiden være på forkant med udviklingen.

Fremtidens vejr bliver mere turbulent

Det er efterhånden et faktum, at de globale temperaturer er stigende på grund af klimaforandringer. Her er det måske nærliggende at tro, at det kommer til at betyde mildere vintre og dermed færre problemer med vintertrafikken. Det forholder sig imidlertid lige omvendt. Ganske vist kommer middeltemperaturen til at stige i Danmark, men det medfører samtidig større mængder vanddamp i atmosfæren, og dermed også stigende mængder af nedbør. DMI’s klimamodeller forudsiger faktisk, at det først og fremmest er om vinteren, vi kan forvente stigende nedbørsmængder – og dermed naturligvis også mere slud og sne. Det er dog ikke kun nedbørsmængderne, der ændres på grund af klimaforandringerne. På grund af de større forskelle i temperaturer, forventes vejret også at blive mere ekstremt i sin karakter. Stormene kan eksempelvis blive endnu voldsommere, og nedbørsintensiteten vil kunne slå nye rekorder. Som vintertrafikant skal du derfor ikke regne med, at fremtiden nødvendigvis ser lysere ud rent trafikmæssigt.

Snerydningsvirksomhederne styrker beredskabet

Selv om en del af snerydningsberedskabet varetages af det offentlige, er også mange private specialvirksomheder med til at sikre, at vintertrafikken ”glider” på den gode måde. Hvis der eksempelvis er behov for rydning og glatførebekæmpelse hos virksomheder og på andre private områder, er det de private snerydningsfirmaer, man skal have fat på. Hos de større selskaber er man allerede i fuld gang med at opruste på både knowhow og teknologi med henblik på at kunne imødegå fremtidens mere turbulente vejrforhold. Her er der også fokus på de miljømæssige aspekter. Eksempelvis investeres der flere steder tungt i mere miljøvenlige traktorer og maskiner. Det giver god mening, idet det jo blandt andet er udstødningsgasser fra trafikken, der har været med til at forværre vejrsituationen i første omgang. Et andet område er glatførebekæmpelsen, der traditionelt udføres med almindelig saltning. Det er ganske vist en billig metode, men salt i store mængder er bestemt ikke godt for miljøet. Her er førende selskaber allerede langt fremme med at kunne tilbyde mere miljøvenlige alternativer.  

Mere snevejr i Danmark

De fleste danske børn elsker snevejr, og som forældre kan vi som regel også sagtens se de mange positive sider ved dette vinterfænomen. Et snedækket landskab kan være uendelig smukt, og snevejr kan være både charmerende og magisk. I modsætning til børnene kender vi dog også sneens mange negative konsekvenser. Dels betyder det ekstraarbejde med snerydning og saltning på havegang og fortov, men det kan også kaste grus i samfundsmaskineriet i forhold til infrastruktur og sikkerhed. Når børnene ønsker sig mere snevejr i Danmark, er det derfor et ønske, som vi må tage til efterretning med lidt blandede følelser.

DMI forudsiger mere snevejr i fremtiden

Meget tyder dog på, at børnenes ønsker kommer til at gå i opfyldelse. DMIs klimamodeller forudsiger nemlig, at fremtiden kommer til at byde på mere nedbør i Danmark, særligt i vinterhalvåret. De fleste ville nok have troet, at den globale opvarmning naturligt ville medføre et mere mildt klima, men sådan kommer det nok desværre ikke til at gå. Ganske vist stiger gennemsnitstemperaturen en anelse, men det medfører samtidig, at der samler sig mere vanddamp i de øvre luftlag. Og den vanddamp falder som nedbør. Paradoksalt nok vil de stigende temperaturer derfor medføre mere sne i fremtiden. Desværre er der også meget, der tyder på, at vejrforholdene generelt vil blive mere ekstreme. De geografiske temperaturforskelle vil blive større, og det betyder, at vejret så at sige intensiveres i sin karakter. Stormene kan eksempelvis blive mere ekstreme, og nedbørsintensiteten vil ligeledes kunne forventes af være mere volatil. Vi ser allerede den begyndende tendens rundt om i verden, hvor naturkatastroferne gang på gang slår nye kedelige rekorder. Men vi må også selv forvente at komme til at mærke mere til det, for eksempel i form af ekstremt snevejr i Danmark eller skybrud af hidtil usete dimensioner.

Hvordan forbereder man sig bedst?

Det er klart, at vejrforholdene ikke ændrer radikalt karakter fra det ene år til det næste. Der vil snarere være tale om en gradvis ændring, som dog vil gå hurtigere, end de fleste forestiller sig. Herhjemme er vi i princippet godt rustede i forhold til øget snevejr i Danmark. Vi har nemlig DMIs ”glatføremodel” – en avanceret computermodel, som meget præcist forudsiger eventuelle problemer i vintertrafikken. Både offentlige og private snerydningsvirksomheder kan rykke ud tidligt i forløbet, når der er optræk til snefald eller glatte veje. De fleste snerydningsfirmaer er for længst begyndt at opruste flåden med nyere og bedre udstyr. Et stigende antal danskere (såvel private som virksomheder) outsourcer i dag også snerydning og glatførebekæmpelse. Prisen er så lav, at det ofte ikke kan betale sig at stå med opgaven selv. Når du vælger snerydningsfirma, kan det derfor være en god ide at se nærmere på, hvordan den enkelte virksomhed er klædt på til de nye tider. Er maskinparken forældet, eller bruges der nyt og miljørigt materiel? Har virksomheden størrelse, kapacitet og erfaring til at kunne håndtere tingene, når vejret virkelig raser? Er der backup på saltforsyningen, så lagrene ikke slipper op, hvis det bliver en streng og langvarig vinter? Osv. I milde vintre er det som regel ikke så svært at skaffe hjælp til snerydningen, men eksempelvis vinteren i 2010 synliggjorde, hvor galt det kan gå. Her gik hjælpen til de højstbydende, og hen på vinteren var salt en mangelvare, der blev solgt til ublu priser. Siden da er det faktisk blevet mere almindeligt at ”forsikre sig” mod den slags hændelser, akkurat som man har gjort det i udlandet i mange år. Det kan for eksempel ske ved at lave snerydningskontrakter, som er bindende for leverandøren, uanset hvor voldsomt det danske snevejr går hen og bliver. Den faste pris er nem at budgettere med, og man kan sove roligt om natten.  

Saltning øger sikkerheden i vintertrafikken

Der er ret store forskelle på, hvordan man håndterer vintertrafik rundt om i verden. Nogle steder har man eksempelvis ”vintervejr” året rundt, og her kan det være for stor en opgave at udføre konstant glatførebekæmpelse. Andre steder ligger temperaturen altid over frysepunktet, så glatførebekæmpelse er unødvendig. I Danmark har vi relativt afvekslende vejrforhold, og det gør det naturligvis ekstra farligt, når vejbanens beskaffenhed pludselig kan skifte karakter i vores vintertrafik. Saltning af vejene er den metode, vi har valgt herhjemme med henblik på at forebygge ulykker.

Hvordan virker saltning af vejene?

Salt har den egenskab, at det sænker frysepunktet for vand, når det blandes i. Det betyder, at is og sne smelter, når der strøs salt på vejbanen. I hvert fald når temperaturen kun ligger få grader under frysepunktet. Saltet mister sin virkning som glatførebekæmpelse ved 8-15 minusgrader alt efter saltningsmetode, men heldigvis ligger temperaturen herhjemme meget sjældent så lavt. I praksis er saltning af vejene derfor ideel som glatførebekæmpelse i den danske vintertrafik. Der skal dog en del salt til. Tal fra forskningscenteret ”Skov og Landskab” indikerer nemlig, at det årlige forbrug i Danmark ligger på 1-2 kilo salt pr. kvadratmeter asfalt. Ganske vist kan et gram salt smelte 10-30 gram is, så længe temperaturen kun ligger få grader under frysepunktet, men dels kommer temperaturen af og til længere ned, og dels regner man som tommelfingerregel med, at der gennemsnitligt kræves saltning op mod 20 gange på en sæson, hvis vintertrafikken skal kunne afvikles uden problemer.

Ulemper ved saltning

Salt er et både billigt og effektivt middel til at sikre vintertrafikanterne, men medaljen har desværre en bagside. Salt skader nemlig miljøet. Dels er der risiko for, at vejsaltet siver ned i grundvandet og forurener det, og dels skader saltet også planterne i nærområderne. Salt fortrænger nemlig næringsstofferne i jorden, og når det optages gennem planternes rødder, virker det også udtørrende på plantecellerne og derved ødelægges plantens stofskifte. De fleste ved også, at salt fremmer rustdannelse på biler og andet metal, og det medfører en ”skjult” omkostning af ret betydelig størrelse. Også dyrelivet lider under saltningen. Salt udtørrer nemlig også huden under dyrenes poter, og det kan være ret smertefuldt.

Den danske glatføremodel

Heldigvis har myndighederne ret godt styr på, hvornår det er nødvendigt at salte, og kan på den måde minimere saltningen. Det hemmelige våben hedder ”Den danske glatføremodel”. Navnet dækker over en avanceret computermodel/-simulator, der er udviklet af DMI. Med overraskende stor nøjagtighed er modellen i stand til at forudsige, hvordan vintertrafikken påvirkes af vejret i de nærmeste timer. Modellen trækker naturligvis først og fremmest på de gængse vejrinformationer, der også benyttes til at lave vejrprognoser. Men derudover hentes der realtidsmålinger fra 400 målestationer, som er placeret lokalt rundt om i landet. Her måles temperatur og luftfugtighed i forskellige niveauer, sol- og skyggepåvirkningerne på vejbanen, vind, nedbør og mange andre parametre. Alle data processes løbende, og en gang i timen spytter systemet nøjagtige meldinger ud. Meldingerne distribueres blandt andet via trafikmeldinger på radioen, hvor man lokalt kan blive advaret om eksempelvis optræk til glatføre, isslag eller lignende. Informationerne er selvfølgelig til rådighed for myndighedernes vinterberedskab, men bruges også i vid udstrækning af private udbydere af snerydning og glatførebekæmpelse. Hos de større snerydningsfirmaer er der nemlig mulighed for at tegne deciderede snerydningskontrakter, som forpligter firmaerne til at være proaktive og på forkant med udviklingen, så eventuelle trafikale problemer kan tages i opløbet. Glatføremodellen hører til blandt de mest avancerede i verden, og er en af årsagerne til, at vintertrafikken og saltningen fungerer utrolig effektivt herhjemme.