ALL OR NOTHING
JEG GÅR ALL IN
ALL OR NOTHING
Når jeg befinder mig i en ny titel, situation eller nye omgivelser, lever jeg mig altid ind i dem. Det er nemlig vigtigt for mig, at mine medarbejdere ved hvor jeg står og kan regne med mig.
Min nye titel er; nybagt far.
Af samme grund må kontoret derfor lide under mine far jokes, som jeg livligt og glædeligt deler ud af. For hvem skal dog ellers bidrage til kontoret på den måde? 😉
Kontoret får dog også alle andre “bivirkninger” med – og ikke kun mit altid gode humør. Søvnløse nætter kan nemlig resultere i ammehjerne (for fædre), stress og mistet overblik.
Ovenstående er nemlig også ting der følger med, når jeg skal leve mig 100% ind i min nye rolle. Heldigvis er vores lille nye pige ikke umulig og vi trives godt derhjemme. Det er selvfølgelig lige indtil næste tigerspring – men den tid, den sorg (haha).
Alle roller har positive og negative sider, og det er lige med at finde en god balance. Lige nu har jeg en masse overskud til firmaet, og i min rolle som leder synes jeg også, at jeg har fundet en god balance mellem at være glad, smilende og fleksibel – samtidig med at jeg er målrettet og krævende.
Går du all in i din rolle?