Der er ret store forskelle på, hvordan man håndterer vintertrafik rundt om i verden. Nogle steder har man eksempelvis ”vintervejr” året rundt, og her kan det være for stor en opgave at udføre konstant glatførebekæmpelse. Andre steder ligger temperaturen altid over frysepunktet, så glatførebekæmpelse er unødvendig. I Danmark har vi relativt afvekslende vejrforhold, og det gør det naturligvis ekstra farligt, når vejbanens beskaffenhed pludselig kan skifte karakter i vores vintertrafik. Saltning af vejene er den metode, vi har valgt herhjemme med henblik på at forebygge ulykker.
Hvordan virker saltning af vejene?
Salt har den egenskab, at det sænker frysepunktet for vand, når det blandes i. Det betyder, at is og sne smelter, når der strøs salt på vejbanen. I hvert fald når temperaturen kun ligger få grader under frysepunktet. Saltet mister sin virkning som glatførebekæmpelse ved 8-15 minusgrader alt efter saltningsmetode, men heldigvis ligger temperaturen herhjemme meget sjældent så lavt. I praksis er saltning af vejene derfor ideel som glatførebekæmpelse i den danske vintertrafik.Der skal dog en del salt til. Tal fra forskningscenteret ”Skov og Landskab” indikerer nemlig, at det årlige forbrug i Danmark ligger på 1-2 kilo salt pr. kvadratmeter asfalt. Ganske vist kan et gram salt smelte 10-30 gram is, så længe temperaturen kun ligger få grader under frysepunktet, men dels kommer temperaturen af og til længere ned, og dels regner man som tommelfingerregel med, at der gennemsnitligt kræves saltning op mod 20 gange på en sæson, hvis vintertrafikken skal kunne afvikles uden problemer.
Ulemper ved saltning
Salt er et både billigt og effektivt middel til at sikre vintertrafikanterne, men medaljen har desværre en bagside. Salt skader nemlig miljøet. Dels er der risiko for, at vejsaltet siver ned i grundvandet og forurener det, og dels skader saltet også planterne i nærområderne. Salt fortrænger nemlig næringsstofferne i jorden, og når det optages gennem planternes rødder, virker det også udtørrende på plantecellerne og derved ødelægges plantens stofskifte.De fleste ved også, at salt fremmer rustdannelse på biler og andet metal, og det medfører en ”skjult” omkostning af ret betydelig størrelse. Også dyrelivet lider under saltningen. Salt udtørrer nemlig også huden under dyrenes poter, og det kan være ret smertefuldt.
Den danske glatføremodel
Heldigvis har myndighederne ret godt styr på, hvornår det er nødvendigt at salte, og kan på den måde minimere saltningen. Det hemmelige våben hedder ”Den danske glatføremodel”. Navnet dækker over en avanceret computermodel/-simulator, der er udviklet af DMI. Med overraskende stor nøjagtighed er modellen i stand til at forudsige, hvordan vintertrafikken påvirkes af vejret i de nærmeste timer.Modellen trækker naturligvis først og fremmest på de gængse vejrinformationer, der også benyttes til at lave vejrprognoser. Men derudover hentes der realtidsmålinger fra 400 målestationer, som er placeret lokalt rundt om i landet. Her måles temperatur og luftfugtighed i forskellige niveauer, sol- og skyggepåvirkningerne på vejbanen, vind, nedbør og mange andre parametre. Alle data processes løbende, og en gang i timen spytter systemet nøjagtige meldinger ud. Meldingerne distribueres blandt andet via trafikmeldinger på radioen, hvor man lokalt kan blive advaret om eksempelvis optræk til glatføre, isslag eller lignende.Informationerne er selvfølgelig til rådighed for myndighedernes vinterberedskab, men bruges også i vid udstrækning af private udbydere af snerydning og glatførebekæmpelse. Hos de større snerydningsfirmaer er der nemlig mulighed for at tegne deciderede snerydningskontrakter, som forpligter firmaerne til at være proaktive og på forkant med udviklingen, så eventuelle trafikale problemer kan tages i opløbet.Glatføremodellen hører til blandt de mest avancerede i verden, og er en af årsagerne til, at vintertrafikken og saltningen fungerer utrolig effektivt herhjemme.