Skip to main content

KRÆNKELSER I SNEVAGTEN – 

– er selvfølgelig ikke noget vi tolererer. 

Bølgerne går højt når snakken går på krænkelsespolitikker, krænkelsessager og andre relateret parametre inden for emnet. I Snevagten vil vi gøre vores, for at medarbejderne føler sig trygge. Både mænd og kvinder.  Krænkelser opstår ikke kun mellem mand og kvinde, og på tværs af ledelseslag. Krænkelser kan ligeså opstå mellem samarbejdspartnere, og kolleger på samme ledelsesniveau. Generelt handler det om at begå skade eller overgreb mod nogens ære eller lign. Krænkelser kan derfor ske for alle. Uanset køn, alder eller stillingsbetegnelse. Nu kan jeg godt se, at det lyder som et oprør mod den nuværende debat. Det er det virkelig ikke. Dette opslag skal selvfølgelig ikke lyde som om, at vi aktivt forsøger at nedgøre kvinder og alle sager der er oppe og vende for tiden. Det er jo fuldstændig forfærdeligt hvad der foregår og hvad mange har været udsat for. I Snevagten er det dog vigtigt at der bliver taget sig af alle – ikke det ene eller andet køn. Der er blevet udført et længere interview med mig, hvor jeg italesætter problematikken og hvad Snevagten konkret har tænkt sig at gøre, for at komme eventuelle problemstillinger i forkøbet. Her bliver jeg interviewet af Emilie, Snevagtens tilrettelægger, der stiller de helt rigtige spørgsmål. Vil du høre hvilke tanker jeg har gjort mig, så kan du se ovenstående video. Det kan være, at jeg har gjort noget, som du gerne vil implementere i din egen virksomhed?