Skip to main content

Få et firma til at klare din snerydning

snevagten medarbejder, der efter endt snerydning stiger ud af en mindre grøn snerydder.
Selv om man mange steder i verden har mere vintervejr end i Danmark, har vi alligevel gennemsnitligt 10-20 dage om året, hvor snerydning og saltning er nødvendig i en eller anden grad. Har man større arealer at skulle rydde, kan det tage ganske lang tid. Problemet med snerydning er, at den ikke kan planlægges på forhånd, efter som vejrguderne er utilregnelige. I praksis opstår behovet for snerydning ret ofte, når det er allermest ubelejligt. I dag er det helt normalt at købe sig til serviceydelser fra firmaer udefra for selv at spare tid, herunder eksempelvis rengøringshjælp, havemand og vinduespudser. Også snerydning er i dag ved at blive en almindelig serviceydelse, og uanset hvor du bor, er der et firma i nærheden, der kan hjælpe med snerydning.

Hvordan finder jeg et godt snerydnings-firma?

Som det første er det altid en god ide at skabe sig et overblik over mulighederne. Har du stadig en telefonbog, kan den være en mulighed. I dag er søgemaskinen Google dog for de fleste et bedre alternativ. Den er hurtigere at bruge, og her har du også større chancer for at få flere muligheder afdækket. Søg for eksempel efter ”snerydning i”, efterfulgt af navnet på den by, du bor i. Er byen lille, kan det være en fordel i stedet at søge efter navnet på nærmeste større by eller eventuelt navnet på området. Prøv evt. med flere forskellige søgninger, for at få alle mulighederne med. Noter de fundne snerydningsfirmaer ned, gerne med adressen på hjemmesiden, så du hurtigt kan finde dem igen. Nu har du en liste med adskillige firmaer, som du passende kan korte ned til måske de 3-4 bedste. Tjek hver enkelt for gode/dårlige anmeldelser, og træk eventuelt også på dit netværk, hvis du allerede ved, at andre har erfaringer med at købe snerydning hos et firma. Det er ikke altid lige let at finde anmeldelser, men der er også andre kriterier, du kan anvende, når listen skal tyndes ud. Eksempelvis kan det være en god idet at sortere de mindre virksomheder fra, med mindre du har positivt kendskab til dem. Ofte er det nemlig de større velrenommerede virksomheder, der i praksis kan give den bedste service til den bedste pris. En af årsagerne er, at de har mange kunder på ruten, og derfor ikke skal spilde så mange ressourcer på at flytte maskiner og mandskab fra kunde til kunde.

Få flere snerydnings-tilbud hjem

Når du har kortet listen ned til et overskueligt antal, bør du tage kontakt. De fleste foretrækker at ”gribe knoglen”, men mange snerydningsfirmaer har også en hjemmeside, hvor du måske blot kan udfylde en formular og blive kontaktet. Det du gerne skal frem til, er at få en række konkrete tilbud, du kan sammenligne. Husk, at det billigste tilbud ikke altid er det bedste tilbud. Omvendt er det ikke altid, at pris og kvalitet følges ad i snerydningsbranchen, så hvis du er lidt heldig, kan du få en god serviceløsning til at skarp pris. Ud over prisen bør du også være opmærksom på, hvilke ydelser der mere specifikt er tilknyttet. Det kan være ydelser som eksempelvis garantier, priser på salt og saltning, akut udrykningstid og lignende.